'Jeeeg drømmer om en hviiiid sandstrand / med palmetræer og sommervejr'.
Sådan synger mange denne vinter. I særdeleshed når juletiden indfinder sig. For 49 procent af os har søde drømme om at udskifte Danmarks kulde og mørke med varmere himmelstrøg i tiden omkring 24. december.
LÆS OGSÅ: Se også: Her er guidernes favoritstrande
Det viser en undersøgelse foretaget af Hotels.com.
I år kan både danskere (arbejdsgivere undtaget) og rejseselskaberne glæde sig over, at julen falder således, at man ikke behøver at tage ret mange fridage for at holde fri en hel uge eller mere. Og faktisk har knap halvdelen af de adspurgte leget med tanken om at rejse udenlands.
LÆS OGSÅ: Se også: Thailand trækker i turisterne
Det er dog langt fra alle, der kan få sig selv til at rejse fra familie, juletræ og konfekthygge. 15 procent svarer nemlig, at de gerne vil vente med at rejse til efter selve juleaften.
De, der kunne finde på at fejre jul i udlandet, lokkes blandt andet af tanken om at prøve noget nyt samt af sol og varme, mens en tredjedel (37 procent) også bare gerne vil væk fra det danske juleræs.
LÆS OGSÅ: Se også: Her er vinterens billigste rejseuger
Endnu en tredjedel (34 procent) drømmer om jul i udlandet, fordi de gerne vil tilbringe kvalitetstid med familien, mens syv procent gerne vil væk fra familien, fremgår det af undersøgelsen.
