Persondata politik

Her vil I sidde i flyet

Et flertal af jer vil helst sidde nær midtergangen og ikke ved vinduet som i tidligere internationale undersøgelser

  • Størstedelen af jer forertækker at sidde ved midtergangen. I de fleste internationale undersøgelser foretrækker flypassagerer vinduessædet. (Foto: AP)
Størstedelen af jer forertækker at sidde ved midtergangen. I de fleste internationale undersøgelser foretrækker flypassagerer vinduessædet. (Foto: AP)
1 af 1
 

Hvis vi danskere tror, at vi er noget ganske specielt, så har vi til dels ret.

For vi adskiller os fra de fleste andre nationaliteter, når det gælder vores foretrukne siddeplads i flyet.

Så mens næsten alle andre internationale undersøgelser peger på, at flertallet af flypassagerer foretrækker at sidde ved et vindue, så foretrækker vi at sidde ved midtergangen. I sidste uge spurgte vi således ekstrabladet.dk/feries læser, hvoraf 8.525 afgav et svar. Og af disse foretrak 43,8 procent at have udsigt over skyerne, mens 49,4 procent fandt, at muligheden for at komme hurtigt og ubesværet på toilettet og ud af flyet vejede tungere. Resten var ligeglade eller foretrak midtersædet.

SE HER:

Se også: Er du til vinduessædet eller midtergangen?

Ivrig flyblogger, ejer af rejsesøgemaskinen Viviro og P3-vært Kenneth Karskov tør ikke sige noget om, hvorvidt vi danskere skulle være anderledes på det punkt end andre nationaliteter. Men han forstår udmærket, hvorfor det netop er midtergangssædet, der foretrækkes.

- Forklaringen ligger helt klart i friheden. Hvis man skal på toilettet eller bare strække benene, så er det ikke altid så rart at skulle ulejlige de to i de andre sæder (forudsat naturligvis at man sidder i en klassisk Boeing 737 eller Airbus 320: red.).

LÆS OGSÅ:

Se også: Nu kan du altid få vinduessædet

- Det er meget sjældent, at man i de inderste sæder bare kan komme op, når man har lyst, siger Kenneth K til ekstrabladet.dk/ferie og tilføjer, at det let kan blive en slags dans.

Han er selv en svoren tilhænger af midtergangssædet, selv om der da er enkelte situationer, hvor vinduessædet er at foretrække.

LÆS OGSÅ:

Se også: Spis ikke disse fødevarer før du flyver

- Jeg elsker naturligvis at se ud af vinduet. Og det er naturligvis ikke så svært at ulejlige de to andre, hvis man kender dem. Hvis nu det eksempelvis er min familie.

- Men der sker som regel det, at min datter siger: 'Jeg vil se ud af vinduet, far, og så får jeg mellemsædet og bliver den, der skal tage mig af hende og ordne mad og det hele på rejsen, mens min kone kan sidde og slappe af med et magasin ...

LÆS OGSÅ:

Se også: 10 ting vi hader ved andre flyrejsende

Hvis man sidder ved midtergangen har det desuden den fordel, at man kan komme en anelse hurtigere af flyet, hvilket kan have marginal betydning for forretningsmænd eller folk, der skal skifte fly.

- Det eneste man kan sige er, at sædet i midten bare ikke har nogle fordele. Du kan blive skubbet fra begge sider, uden at du har hverken udsigt eller let adgang til toiletter, siger Kenneth Karskov, der dog kommer i tanker om en enkelt situation, der faktisk er gavnlig.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er de nye Airbus-sæder til fede rejsende

- Hvis man nu er ud at rejse med to venner, så havner man i centrum af konversationen. Her kan man let blive udelukket i yderpositionerne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik