Persondata politik

Sådan kommer du af sted alligevel

Charter sydpå næsten udsolgt: Udsigterne til en våd sommer har fået os til at hamstre charter-rejser. Se, hvordan du ellers kommer til Sydeuropa

  • Du skal skynde dig, hvis du vil nå en ferie sydpå. (Foto: Colourbox)
Du skal skynde dig, hvis du vil nå en ferie sydpå. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Regn, regn og atter regn. Sådan lyder vejrprofeternes dom over den danske sommer. Det får os til at tænke på sidste års miserable sommervejr, og det har sat gang i salget af charterrejser.

– Der er ekstrem run på salget i disse dage, både hvad gælder afrejse lige nu og i resten af skolernes sommerferie, som traditionen tro er årets mest populære udlandsferieperiode. Det, der opildner danskerne til at få bestilt en rejse nu, er, at det danske vejr er ganske rædselsfuldt med kulde og regn, og sådan har det nærmest været siden midt i maj, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Star Tour oplever samme boom i salget af rejser. Sidste søndag var den bedste juni-salgsdag siden 2007 for rejseselskabet, der allerede har solgt otte ud af ti rejser.

Regn og kun lidt sol
– Vi har jo fået chartervejr i Danmark igen i år. Vi plejer at sige, det er guldregn for branchen, når DMI melder ud, at juli bliver ustabil med masser af regn og ganske lidt sol. Vi kan mærke på salget, at danskerne ganske simpelt står i kø for at komme af sted i skoleferien, lyder det fra salgsdirektør Stig Elling.

I de seneste to uger har Star Tour solgt omkring 30 procent mere end på samme tid sidste år, og ugentlig har selskabet 30.000-35.000 flere besøgende på sin hjemmeside end sædvanligt på denne tid af året.

Sommerferierejserne er altså snart ved at være udsolgte, så du skal skynde dig, hvis du vil nå en ferie sydpå. Når du ikke at få fat i en af de populære charterrejser, kan du alligevel sikre dig og familien en ordentlig sommerferie.

Se her, hvordan du sikrer dig strandvejr og høje sommertemperaturer i din sommerferie.



Find billige flybilletter

Brug rejsesøgemaskinerne på nettet til at finde billige flybilletter. De gør arbejdet for dig, idet de samler tilbud ind fra de fleste flyselskaber.

Søg eventuelt flybilletter på:

momondo.com

viviro.com

travelmarket.dk

flyprice.dk

supersaver.dk

flybillet.dk

Find din feriebolig

Nogle gange kan der være penge at spare ved selv at booke en ferielejlighed eller et hotel i udlandet i stedet for at betale et rejseselskab for at være mellemmand.

Her får du et par tip til, hvor du kan finde din feriebolig.

vacasol.dk

boligiudlandet.com

godsommer.dk

ferieklub.dk/feriebolig-udland.htm

hotels.com

hostels.com

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik