Persondata politik

Vi ferie-blærer os på Facebook

Vi lægger blærebilleder på de sociale medier, fordi andre skal misunde os. Og i nogle tilfælde for at gøre ekskæresten jaloux

  • Også de kendte blærer sig på Facebook. Dette var et af mange billeder, superstjernen Rihanna viste sig frem på, under en ferie på Hawaii. Der er faktisk tale om trippelblær. For ikke blot viser hun, at hun har en god ferie, men også at hun har råd til at leje en yacht, og at hun i øvrigt er ret så veldrejet. (Foto: All Over)
Også de kendte blærer sig på Facebook. Dette var et af mange billeder, superstjernen Rihanna viste sig frem på, under en ferie på Hawaii. Der er faktisk tale om trippelblær. For ikke blot viser hun, at hun har en god ferie, men også at hun har råd til at leje en yacht, og at hun i øvrigt er ret så veldrejet. (Foto: All Over)
1 af 1
 

Er du en af dem, der fotograferer dine fødder - altså foran en baggrund af kridhvidt sandstrand og palmer? Og lægger du det så op på Facebook sammen med billeder af kulørte drinks, grillede skaldyr og dig selv iført badetøj og smil? Så er du langt fra alene.

En undersøgelse foretaget af det engelske teleselskab T-Mobile viser nemlig, at hele 60 procent af briterne praler online, når de er på ferie.

Der er ingen grund til at tro, at det tal skulle være meget mindre blandt os danskere, da vi har noget nær verdensrekord i antallet af Facebook-konti i forhold til antallet af indbyggere, ligesom en del af os også er på Twitter, Instagram og andre sociale medier.

FØLG EKSTRA BLADET FERIE PÅ FACEBOOK

Undersøgelsen viser ligeledes, at fire ud af ti briter logger ind mindst en gang om dagen på et socialt medie, mens de er på ferie.

De, der lægger billeder eller skriver jubelopdateringer om deres ferie, er i øvrigt blevet døbt 'smoasters' - social medie boaster. Smærerøve.

Mere end halvdelen af briterne erkender, at de offentliggjort poolbilleder eller madbilleder på et socialt medie med det primære formål at blære sig over for vennerne.

Og af disse siger 45 procent, at de kun vil 'tagge' sig selv på et billede, hvis det pågældende sted er glamourøst og får dem til at tage sig godt ud.

Tre ud af ti praler med det klare formål at fremkalde misundelse hos dem, der er derhjemme.

Og så var der i øvrigt 15 procent af de adspurgte, der pralede med rejsen udelukkende for at gøre en ekskæreste jaloux.

Afstemning

Lægger du feriebilleder eller skriver jublende om ferien på Facebook (eller andre sociale medier)?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik