Stewardessens råd: Sådan flyver du med børn

Gør flyveturen bedre for både dig selv, dine børn og dine medpassagerer

  • Få ved mere om, hvad der får børnene til at slappe af på flyveturen, end en erfaren stewardesse. (Foto: Hans Olav Nyborg)
Få ved mere om, hvad der får børnene til at slappe af på flyveturen, end en erfaren stewardesse. (Foto: Hans Olav Nyborg)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Hører du til dem, der kan finde på helt at fravælge udlandsrejsen eller bruge dagevis i bilen, fordi du er bange for at flyve med ungerne? Så er det måske på høje tid at komme i gang.

For der er bestemt intet værre end at sidde i en lille flykabine med 250 andre passagerer, der sender dig bebrejdende blikke, fordi dit afkom opfører sig som en mellemting mellem en

Men du kan faktisk gøre en del ting for at gøre flyveturen til en god oplevelse for både dig selv, dine børn og de andre passagerer.

Og kabinechef hos Norwegian, Maria Abildgaard, giver os her fem gode råd til at flyve med børn.

1. For det første er det vigtigt at forberede flyveturen hjemmefra. Har man flere børn, så lav aftaler om, hvem der sidder ved vinduet, ved siden af mor eller far - både på ud- og hjemturen. Det skaber ro, når børnene kender deres pladser og ved, hvad der skal ske, når de kommer op i flyet.

2. Undgå at give børnene slik inden flyveturen. For selvom det er ferie og forkælelse, gør det dem ofte mere anspændte og overgearede. I stedet er det godt at have små frugt- og grøntsagssnacks klar, hvis de bliver lækkersultne. Generelt er det også en god idé at medbringe en hjemmelavet sandwich. Maden om bord er ikke nødvendigvis tiltalende for børnene, så sørg for at have et sikkert hit med i tasken.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sådan rejser du med andre

3. Har man en iPad eller en anden tablet, så læg nogle spil eller en ny film på. Derudover kan en MP3-afspiller med yndlingsmusikken også være en rigtig god idé. I alle tilfælde er det dog vigtigt, at man har høretelefoner med, så man ikke forstyrrer hele kabinen. Rejser du eksempelvis med to børn, er et godt tip at anskaffe sig et dobbeltstik, så begge kan høre med. Derved kan man nemt undgå skænderier.

4. Det kan være en rigtig god ide at medbringe et spil i en rejseudgave, så du kan hygge dig med dit barn. Det kan eksempelvis være Uno, Ludo eller noget lignende. Det fylder meget lidt og kan derfor sagtens spilles på det lille bord foran sædet. Tiden flyver af sted, hvis I laver en hyggelig aktivitet sammen.

5. En mulighed er også at lave en overraskelse i form af en godtepose til dit barn. Du kan for eksempel fylde den med farveblyanter, nye male- og pixibøger, tegneserier og lidt frugt eller nødder. Tricket er, at du først giver dit barn posen, når I er om bord på flyet, så det er helt nyt og spændende. Tiger-butikken har altid nogle billige bøger, så det behøver ikke blive en dyr fornøjelse. Børnene synes ofte, det er hyggeligt, når mor eller far læser højt, så på den måde går turen meget hurtigere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik