Persondata politik

Nyt rejsetilbud: Rejs nu og betal senere

Rejs nu - betal senere, kunne det lyde fra selskabet EasyTours, der vil sælge ferier på afbetaling. Konkurrent er skeptisk

  • Nyd ferien. Regningen kommer senere i form af en månedlig tilbagebetaling. Den årlige omkostning er på 27 procent. (Foto: Colourbox.com)
Nyd ferien. Regningen kommer senere i form af en månedlig tilbagebetaling. Den årlige omkostning er på 27 procent. (Foto: Colourbox.com)
1 af 1
 

Tag familien med på ferie - og spred betalingen ud over en lang periode.

Det er idéen bag et nyt udspil på rejsemarkedet. Selskabet EasyTours vil satse på rejser via afbetaling. Konkurrenter, der har prøvet idéen, har dog ikke fået succes.

Nystartede EasyTours bygger bro mellem bank og rejse. Via en aftale med Sparbank kan rejsekunderne låne til rejsen på hjemmesiden hos EasyTours. Primo Tours står for afvikling af rejsen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hver anden skal på vinterferie

Med en beregner på hjemmesiden kan kunderne vælge, hvor meget de vil betale pr. måned. EasyTours håber, at det første udspil vil blive fulgt af flere.

- Vores mål er at få andre selskaber på, for eksempel i forbindelse med skiture og storbyferier, siger Kenneth Kristoffersen, medindehaver af EasyTours.

Han vil trække vanen med afbetaling fra for eksempel tv- og computerområdet over i rejsebranchen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Rejs til Kina for under 3.000 kroner t/r

- Når man køber en rejse i dag, er det ikke særlig fleksibelt. Man skal betale halvdelen i depositum og den anden halvdel, inden man rejser, siger Kenneth Kristoffersen.

Han vil have fat i de kunder, der synes, det er for meget at betale på én gang. Det kan være børnefamilier, der ikke har store beløb samlet sammen.

- Vi har haft fokus på at finde en billig låneløsning, siger manden bag EasyTours.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her får du de billigste flybilletter

Dermed håber han på at udfordre andre typer af hurtiglån.

Konkurrenter som Spies og Star Tour har forsøgt at tilbyde kunderne at strække betalingen. Men hos Spies har man ikke haft succes. Idéen er derfor lagt væk.

- Man kunne købe ferien og betale over 10 måneder - rentefrit. Vi troede, at det ville blive en rimelig succes, men det blev det ikke, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies.

Han mener, at ferie er noget man ikke vil betale til, når den er færdig. Anderledes med et nyt tv eller køkken, som man kan se på dagligt efter købet, mener han.

Hos Spies var tilbuddet så godt, at man kunne tjene på at benytte sig af det.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sådan rejser du både elegant og praktisk

Hos EasyTours løber renten op. Årlig omkostning i procent er på godt 27 procent for et år - og 20,6 procent over to år.

Og det er ikke så billigt, mener man i Forbrugerrådet.

- 27 procent er vel tre gange så meget som på en kassekredit i banken, vurderer Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Det tager 21 en halv time at nyde ferien

Han ser ikke noget i vejen med at tilbyde lånefinansiering af en ferie. Men som kunde skal man tjekke, om det er den billigste måde at låne sig frem på.

Og Forbrugerrådet er skeptisk over for, at folk lader sig friste af lette løsninger.

- En årsag til, at folk havner i gældsfælden, er, at de bliver fristet af lette lån hist og pist og mister overblikket over deres økonomi, siger Vagn Jelsøe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik