Thomas Eje vækket af jordskælv

Min værste rejse: Entertaineren Thomas Eje mærkede jorden ryste i Grækenland

  • Thomas Eje fandt jordskælv på Skiathos liiige lovligt spændende. (Foto: Kim Agersten/POLFOTO)
Thomas Eje fandt jordskælv på Skiathos liiige lovligt spændende. (Foto: Kim Agersten/POLFOTO)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Linie 3-legenden Thomas Eje var for ti år siden på sommerferie på den græske ø Skiathos sammen med sin daværende kæreste, hans datter og datterens veninde. Klokken tre om natten begyndte hotelværelset pludselig at ryste kraftigt.

LÆS OGSÅ: Stig Ellings drømmerejse blev et mareridt

- Jeg lå og drømte, at der stod en flok bodybuildere rundt om min seng og rykkede den frem og tilbage. Men så vågnede jeg og mærkede, at værelset rystede så kraftigt, at skufferne faldt ud af reolen og lamperne væltede. Det var meget voldsomt og varede i ca. to minutter. Jeg var ikke bange, men syntes det var spændende. Måske lidt for spændende, siger Thomas Eje.

LÆS OGSÅ: HK-boss: Jeg blev opbragt af en østtysk kanonbåd

Entertaineren vidste straks, at det var et jordskælv, så han vækkede resten af familien, og fik dem gennet udenfor.

- De unge, der var teenagere, var skidesure, fordi jeg havde vækket dem. De var vist lige kommet hjem fra byen.

Drinks ved poolen
- Da vi endelig stod nede foran hotellet, var det hele stoppet igen. Men lige da vi kom tilbage på værelserne, begyndte rystelserne igen. Så tog vi en tur mere udenfor. Jeg endte med at sidde resten af natten ved poolen og drikke gin & tonics med en ingeniør fra Tønder.

Senere fandt Thomas Eje ud af, at jordskælvet blev målt til 6,7 på richterskalaen og havde sit epicenter blot 25 kilometer væk. De næste dage blev Skiathos ramt af 11 efterskælv.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik