Persondata politik

Vi frygter ferietyveri

Danskerne er overdrevet nervøse for at blive bestjålet, når vi er på ferie. Men det sker sjælent: Vi passer godt på pengene

  • Danskerne er bange for ferietyveri. De fleste undgår dog at komme ud for det - blandt andet ved, i modsætning til pigen her, at opbevare pengene i et pengebælte. (Foto: Colourbox)
Danskerne er bange for ferietyveri. De fleste undgår dog at komme ud for det - blandt andet ved, i modsætning til pigen her, at opbevare pengene i et pengebælte. (Foto: Colourbox)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

De fleste danskerne bekymrer sig unødigt, når de skal på ferie. Fire ud af 10 er bange for at blive frastjålet feriepengene - men mindre end en ud af 10 er rent faktisk blevet bestjålet på ferien.

Det viser en undersøgelse fra Forex Bank.

Hver tredje dansker har gerne kontanter i lommen, når de er på ferie i udlandet. Og det kan være smart at have lidt håndøre indenfor rækkevidde, hvis man vil undgå ubehagelige situationer:

- Det kan være en god idé altid at have lidt småpenge i lommen. Så undgår man at fremvise de store pengebundter for nysgerrige blikke, hver gang man skal købe en kop kaffe eller en souvenir på den lokale markedsplads og på den måde friste potentielle tyve, siger Joakim Husted, nationschef for Forex Bank i Danmark.

Vi er vilde med mavebæltet
At der ikke er flere, der får stjålet ferievaluta skyldes, at danskerne er gode til at passe på pengene på ferien.

Mere end hver fjerde dansker - 29 procent - opbevarer deres valuta i et mavebælte skjult på maven. Og 29 procent har pengene i en såkaldt pengekat om halsen, når de er på ferie.

Ud over at bekymre sig unødigt, har vi også et forkert billede af, hvor der er størst risiko for at miste ferievalutaen. De fleste er mest nervøse for at blive bestjålet i Syd- og Mellemamerika, Afrika eller Mellemøsten.

Men er man uheldig, så sker tre ud af fire tyverier faktisk tæt på Danmark - i Europa og oftest i Spanien og Italien.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik