Her er de værste nye rejseudtryk

Bliver du også helt træt, når du hører ord som 'staycation' og 'glamping'?

  • Camping er ikke længere lig med hvide tennissokker i sandaler og dåseøl. Stadig flere giver campingferien et strejf af glamour, og således opstod udtrykket glamping. (Foto: Colourbox.com)
Camping er ikke længere lig med hvide tennissokker i sandaler og dåseøl. Stadig flere giver campingferien et strejf af glamour, og således opstod udtrykket glamping. (Foto: Colourbox.com)
1 af 1

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Vi lever i hybridernes tidsalder. Biler, fødevarer og ikke mindst rejser.

For mens det engang var nok at definere en ferie som værende camping-, storby- eller charterferie, så er der i dag en lang række kombinationstyper, hvoraf flere har fået et navn af den altid opfindsomme rejseindustri, der ynder at indele os kunder i segmenter.

Og de fleste af disse kunne man sagtens undvære. Se bare her.

Staycation
At blive hjemme. Angiveligt skulle det være både sjovt og lærerigt såvel som økonomisk og økovenligt. Men er det ikke bare et andet ord for ikke at rejse?

LÆS OGSÅ:

Se også: Ti gode grunde til at besøge Jesperhus

Babymoon
Førstnævnte er, som navnet antyder, en ferie, kommende forældre tager på, før deres første barn er født.

Minimoon
Her er der bare tale om en forkortet bryllupsrejse - altså en honeymoon. Dobbelt så meget knalderi på en tredjedel af tiden kan naturligvis have sin charme, men det lugter altså lidt af en fedtet brudgom.

LÆS OGSÅ:

Se også: Danskerne dropper bryllupsrejsen

Brocation eller mancation
Når mænd sammen tager på tur for at lave mandige ting. Et godt eksempel er Billy Crystal-filmen 'Herretur', hvor en flok storby-fyre tager ud på prærien, hvor de lærer om virkelige værdier og får kolort under neglene. Men som regel er der bare tale om bøffer, whisky, øl og stripklubber i rigelige mængder. Andre steder kaldes den slags bare for en polterabend.

LÆS HER:

Se også: En båd, to babes og fire bajere

Glamping
Camping er en følelse af at være ude i det fri dækket ind under et telt eller en lille vogn med det allermest nødvendige som en seng, et bord og en grill. Sammensætter man det med glamour, går der luksus i projektet, og de allerstørste entusiaster bruger millioner af kroner på en campingvogn med så meget udstyr, at selv en nyrig rapper fra South Central ville stå af. Drop vinkøleskabet og den 54 tommer store fladskærm, eller tag dog i stedet på hotel.

LÆS OGSÅ:

Se også: Aaah, næsten storbycamping

Gramping
Som navnet antyder er der tale om en campingform for bedsteforældre og deres barnebarn eller børnebørn. Det er en sød ide. Men behøver den virkelig at have et navn?

LÆS OGSÅ:

Se også: Med ungerne på krydstogt

Fakecation
En slags ferie, der faktisk slet ikke er en ferie, fordi man skal arbejde meget af tiden. Det bliver en stadig større del af fremtiden for mange af os, så du kan lige så godt vænne dig til det. Øv!

Oblication
En omvendt Fakecation. Her lægger du en ferie ind over en pligt. Måske skal du til et bryllup i London, og så sørger du for at lægge nogle feriedage rundt om selve begivenheden.

Flashpacking
Rygsækrejsende nøjes ikke længere med medbragt dåseleverpostej og et stort kort. I dag er de unge mennesker opgraderet med alt fra iPads, smartphones og digitalt udstyr, der koster mere end en årsløn for en almindelig indbygger i de populære backpackerlande som Vietnam, Indien og Chile.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nikolaj Koppel sov på togstationer

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik