Persondata politik

Farverne suger dig ind i billedet

Fotoskolen: Det blå hav, den grønne skov, den gule rapsmark. Farver har stor betydning for, hvordan vi opfatter et fotografi

  • – Den varme orange og den kolde blå er hinandens modsætninger. På billedet arbejder jeg med farverne i forholdet 50/50, hvilket skaber en god balance.
« Forrige
– Den varme orange og den kolde blå er hinandens modsætninger. På billedet arbejder jeg med farverne i forholdet 50/50, hvilket skaber en god balance.
1 af 4
Næste »
 

Forestil dig, at du kommer gående på et marked i Sydeuropa. De mere eller mindre eksotiske dufte nærmest lammer dine vibrerende næsebor, mens dine øjne forslugent suger markedets farver til sig.

– Så ser du en bod med 50 forskellige former for chilifrugter. En masse røde nuancer i et stort, flot, vildt mønster. På et billede kan du få farverne til at stå så kraftigt frem, at du nærmest kan smage, hvor stærke chilierne er, siger fotograf Mads-Peter Eusebius Jakobsen.

Farver er – naturligvis, fristes man til at skrive – en vigtig del af et billede. De spiller for eksempel ind på stemningen og på – som i eksemplet med chilifrugterne – hvordan vi opfatter fotografiet.

Farvehjulet
Når du arbejder med farver, kan du med fordel gå væk fra at se på motivets fysiske genstande og til at se billedet som farver.

– Når man taler om farver i et billede, så kræver det en minimumsforståelse af farver. Man kan med fordel se på et farvehjul, hvor modsatstillede farver udgør hinandens komplementærfarver. Hvis du kan finde komplementærfarver, kan du opnå en farvekontrast, som virker godt på et billede, siger han.

Fotoskolen: Når fotografi bliver kunst

En anden måde at arbejde med farver på er at lede efter nuancer af samme farve –som de røde chilifrugter. Farvemonotonien i billederne skaber ifølge Mads-Peter Eusebius Jakobsen muligheden for at finde interessante udtryk.

– Skal man forsøge at lægge farverne forskellige steder i billedet?

– Ikke nødvendigvis. Når du arbejder med for eksempel to farver, er det en god idé enten at gå efter fuldstændig balance eller stræbe efter en klar forskel mellem farverne. Det stiller lidt krav til fotografen, men resultatet bliver også derefter.

Fotoskolen: Det ta'r kun fem minutter

For at blive bedre til at udnytte farverne i sine billeder giver Mads-Peter Eusebius Jakobsen ofte sig selv små opgaver, når han drøner rundt med sit kamera.

– Nogle gange bliver jeg inspireret af farver, og derfor fungerer det for mig, hvis jeg har en opgave, som får mig til at fokusere på farvernes sammensætning.

– Med opgaven i baghovedet begynder øjnene at lede efter det gode billede, og når du leder efter det gode billede, er sandsynligheden for, at du finder det, større.

Godt råd
Hvis du ikke har mulighed for at begrænse antallet af farver, når du fotograferer, kan du altid trække farverne lidt ud i efterbehandlingen. Dermed fjerner du støjen, som de kan tilføje billedet.

Billedet i harmoni

En udfordring, som kan være svær at løse. Sådan ser mange hyggefotografer på det at tage gode billeder. Motivet står måske ikke rigtigt i forhold til lyset, og måske er farverne ikke helt rigtige.

Omstændighederne omkring billedet kan du måske ikke løse på stedet, men farverne kan du arbejde med hjemme på computeren.

– I efterbehandlingen kan du for eksempel forsøge at sænke farvemætheden i dit billede. Det lyder måske lidt skørt, for ofte tænker man, at strålende farver på billedet vil gøre det mere interessant.

– Ofte bliver billedet mere harmonisk, hvis man fjerner lidt af farverne eller lægger et tyndt farvefilter henover, så alting bliver lidt mere af en farve. Bare en antydning kan gøre, at dit billede vil fremstå mere samlet, siger fotograf Mads-Peter Eusebius Jakobsen, der tilføjer, at det er et enkelt trick, men det virker.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik