Persondata politik

TV: Her er den supersoniske fremtid

Der er endnu ikke kommet en afløser for Concorden. Men det første overlydsfly til passagerer ventes klar i 2020

  • Her er den Reno-baserede flyproducent Aerions bud på en supersonisk business jet. Den ventes klar omkring 2020.
« Forrige
Her er den Reno-baserede flyproducent Aerions bud på en supersonisk business jet. Den ventes klar omkring 2020.
1 af 6
Næste »

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Concorden var i mere end tre årtier det ypperste inden for passagerluftfart. Det supersoniske fransk-engelske fly var et teknisk vidunder, der på flere punkter ikke er blevet overgået siden - i hvert fald ikke hastighedsmæssigt.

Siden 2003 - tre år efter ulykken i 2000, hvor alle 100 passagerer og ni besætningsmedlemmer omkom, har der dog manglet et alternativ til overlydsflyet, og flyfabrikker over hele verden har forgæves forsøgt at udvikle en erstatning.

For der er kommet et hul i markedet. Concorden skar nemlig rejsetiden mellem London og New York ned til tre en halv time, hvilket nutidens passagerfly klarer på cirka det dobbelte.

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er Concordens afløser

Både Boeing, Lockheed Martin og Aerion har længe arbejdet på overlydsteknologi, og sidstnævnte ventes at have en business-jet klar i 2020.

Men mens Concorden kostede vanvittige summer at vedligeholde og drive, så bør den nye generation af supersoniske fly blive mere rentable for flyselskaberne, der også er stærkt afhængige af brændstofpriserne, som næppe falder de kommende år.

LÆS OGSÅ:

Se også: Rejs med 6.500 km/t.

Andre store barrierer er udledning af drivhusgasser i atmosfæren, støj under start og landing samt braget, der opstår, når flyet rammer lydmuren. Det gør blandt andet, at passageroverlydsfly ikke må overflyve landjorden.

Der arbejdes intenst hos blandet andet NASA på at eliminere disse chokbølger, og på den måde gøre det muligt at have langt flere ruter i fremtiden.

- Hvis du ikke har et supersonisk fly, der kan flyve over land, har du ikke et marked, siger research project manager i NASA, Peter Coen, til cnn.com.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bizart: Se Boeing 747 med en ekstra motor

Et af midlerne er at ændre designet. Boeing har med succes forsøgt sig med at anbringe motorerne over vingerne, og Lockheed Martin har anbragt to motorer under vingen og en tredje på halen. Det har alt sammen i betydelig grad reduceret overlydsbraget.

Han forventer, at en decideret afløser til Concorden vil komme i 2030.

Hos japanske Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA) håber man på at udvikle et overlydsfly, der ikke blot er hurtigt, men også økonomisk og miljøvenligt.

Er der et marked, vil der også være et fly. Spørgsmålet er nu, om der vil være folk nok i fremtiden til at betale de mange ekstra penge for at flyve langt hurtigere, eller om det ikke vil være rentabelt at have overlydsruter.

Det var det ikke for Concorden efter ulykken i 2000.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik