Frygtet dødsgople invaderer turiststrand: Kan være på vej til Danmark

Livreddere har hejst det røde flag ved yndet turiststrand, efter et 'unormalt stort antal' potentielt dødelige havdyr er skyllet i land

Det er den flotte, men yderst farlige blæregople, myndighederne nu advarer svømmere mod at komme nær. Ifølge biolog kan arten blive længere end en blåhval. (Video: AP)

De er langt fra deres normale tropiske og subtropiske habitat, og de burde slet ikke befinde sig så langt mod nord, de slibrige organismer med de lange lilla tentakler.

Men storme og kraftige sydlige vinde har, som følge af klimaforandringerne, båret de store blæregopler med sig nordpå og tvunget briterne til at finde Gevalia-kaffen frem, eftersom et 'unormalt stort antal' netop nu skyller i land langs sydkysterne i England og Wales, skriver blandt andre BBC.

Modige sjæle har samlet en hel spandfuld med den farlige gople. (Foto: AP)
Modige sjæle har samlet en hel spandfuld med den farlige gople. (Foto: AP)

De uventede gæster har fået livredderne til at hejse det røde flag, der betyder 'svøm ikke', langs den ellers meget besøgte turiststrand ved Perranborth.

Dødsensfarlig
Portugisisk orlogsmand, som goplen hedder, er nemlig yderst farlig, og giften fra dens brændetråde, som den bruger til at lamme fisk og andre byttedyr med, kan i værste tilfælde medføre lammelser og kollaps med døden til følge hos mennesker, der måtte komme i berøring med den.

Derfor er den også frygtet af befolkningen langs Middelhavets kyster.

Det fortæller biolog Anders Kofoed, som uddyber, at giften desuden medfører ulidelige smerter og får huden til at svulmpe op.

- Den skulle være urimeligt smertefuld at blive ramt af, og med tentaklerne er den længere end en blåhval, så man skal ikke svømme nøgen i nærheden af den.

- Den giver forbrændinger, der ligner sårene efter en pisk. Bliver du ramt,skal du for en sikkerheds skyld et smut forbi hospitalet.

Artiklen fortsætter under videoen

Videnskab & teknik - 24. sep. 2014 - kl. 17:21 Havbiologer finder meget mærkeligt dyr

02:49

Kan være på vej til Danmark
Rejsende, der har taget færgen til England, vil vide, at der er langt, men Vesterhavsbadere kan godt begynde at tage sig i agt, hvis man spørger biologen.

- Kan vi få 'dræbergoplen' at se i Danmark?

- Ja det kan godt ske, men det afhænger af vejr og vind. Orlogsmanden kan ikke styre selv, men har et sejl som en del af kroppen. Så hvis vinden og strømmen presser den mod den jyske vestkyst, så kan vi få den.

Foreløbigt er blæregoplen nået så langt som til Wales, oplyser det britiske Marine Conservation Society (MCS).

Tidligere har den også lukket strande i Thailand.

Se også: Døds-gopler lukker strande i populært ferieparadis

Her skyller en orlogsmand op på en strand i Florida:

02:59

Anders Kofoed er med egne ord 'biolog med naturen i generne'. (Pressefoto)
Anders Kofoed er med egne ord 'biolog med naturen i generne'. (Pressefoto)

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen