Fy for en fangst: Mand snuppet med et kilo guld i endetarmen

Manden blev spottet med guld for en værdi af knap 190.000 kroner oppe i endetarmen, fordi han vaklede mistænkeligt meget

Guldet i endetarmen havde en værdi på knap 190.000 danske kroner. Foto: Sri Lanka Customs
Guldet i endetarmen havde en værdi på knap 190.000 danske kroner. Foto: Sri Lanka Customs

Man kan bogstaveligt talt kalde en 45-årig mand fra Sri Lanka tung i røven, da han søndag blev anholdt i den srilankanske lufthavn Bandaranaike International Airport i Colombo.

Her blev han nemlig fanget med knap et kilo guld til en værdi af knap 190.000 kroner proppet godt op i endetarmen. Det skriver AFP.

Manden, som skulle flyve til Indien, blev angiveligt spottet, fordi han opførte sig mistænkeligt i afgangshallen, fortæller lufthavnens talsmand ifølge News.com.au.

- Han blev tilkaldt til en screening, da betjentene i tolden lagde mærke til, at hans gang var besværlig, og det så ud som om, han havde smerter, fortæller Sunil Jayaratne.

Se også: Kæmpe redningsaktion: Hash-påvirkede bjergbestigere kunne ikke gå videre

Guldet var blevet pakket ind i sort plastik, inden manden gemte det oppe i endetarmen. Foto: Sri Lanka Customs
Guldet var blevet pakket ind i sort plastik, inden manden gemte det oppe i endetarmen. Foto: Sri Lanka Customs
 

Helt præcis havde manden 904 gram guld pakket ind i sort plastik oppe i endetarmen. Der skal angiveligt have været syv guldsmykker og seks kæder iblandt det vel nok lidt lugtende ædelmetal.

Fangsten blev efterfølgende beslaglagt af myndighederne, og manden blev ifølge AFP løsladt, da han havde betalt en bøde på omkring 4.000 kroner.

Ifølge Sunil Jayaratne er manden en af kurererne i en større, organiseret smuglerliga.

Se også: Svend-Erik om 'amok-manden' på SAS-fly: Han var en tikkende bombe

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen