Ferie

Her er den mest populære ferieby i 2015

Sitet Trip Advisor har gennemgået millioner af rejseanmeldelser og har nu kåret brugernes favoritdestination i 2015 - se vinderen her

  • Man behøver ikke være en ’storby’ i vestlig forstand for at vinde brugernes hjerter på Trip Advisor. Det er tredjepladsen – den marokkanske storby Marrakesh – et glimrende eksempel på. (Foto: Jbdodane/Flickr)
Man behøver ikke være en ’storby’ i vestlig forstand for at vinde brugernes hjerter på Trip Advisor. Det er tredjepladsen – den marokkanske storby Marrakesh – et glimrende eksempel på. (Foto: Jbdodane/Flickr)

Hvor skal ferien eller weekendturen gå hen? Du kan enten lytte til diverse eksperter og rejseselskaber, eller også kan du vælge at tage imod gode råd fra kunder som dig selv. 

Se også: Nordens bedste sommerland ligger i Danmark  

Det er dét rejseanmeldelsessiden Trip Advisor handler om, og millioner af brugere har netop kåret de byer i verden, som de mener, er et besøg værd.

Rangeringen af verdens bedste byer sker som led i Trip Advisors prisshow ’Travellers Choice Awards’, der kårer alt fra de bedste strande til de skønneste hoteller, og ja, de byer som allermest er et besøg værd.

På overraskende vis er det London, der indtager førstepladsen blandt brugerne i 2015 på trods af, at storbyen kun lå nummer seks i 2014.

Den tyrkiske storby Istanbul tager andenpladsen, mens Marrakesh i Marokko snupper en flot tredjeplads.

New York på 9. pladsen
Vinderne blev bestemt ved hjælp af en algoritme, der vurderede mængden og kvaliteten af byens hotel –og  restaurantanmeldelser samt brugernes vurdering af byens attraktioner.

Se også: Dødeligt syg mand rejser verden rundt med sin hund  

Både Rom og New York, der normalt ellers er topscorer blandt de mest populære byer i verden, er faldet et par pladser ned ad listen til henholdsvis 7. og 9. pladsen.

Verdens mest besøgte by – Paris – ligger på en fjerde plads, mens den noget mere ukendte cambodjanske by Siem Reap tager femte pladsen på grund af usædvanligt lave hotelpriser.

Også Tjekkiets hovedstad Prag og Hanoi i Vietnam er at finde på top 10, som du kan se herunder.

Se også: Psykotisk turist arresteret i hellig hule  

Brugernes top 10 destinationer 2015

1. London, England

2. Istanbul, Tyrkiet

3. Marrakesh, Marokko

4. Paris, Frankrig

5. Siem Reap, Cambodja

6. Prag, Tjekkiet

7. Rom, Italien

8. Hanoi, Vietnam

9. New York City, USA

10. Ubud, Indonesien (Bali)

Kilde: Trip Advisor

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen