Ferie

Her er nordmændene modigere end danskerne

Selvom flere danskere pakker vandrestøvler i bagagen og vælger en aktiv ferie i bjerge eller bakker – bliver danskerne alligevel sat på plads af særligt en nation, når det for alvor går opad

  • Det er især populært at kombinere vandring og badeferie. Her er det en gruppe vandrere i Samaria-kløften på Kreta. (Foto: storem/Flickr)
Det er især populært at kombinere vandring og badeferie. Her er det en gruppe vandrere i Samaria-kløften på Kreta. (Foto: storem/Flickr)

Ikke alle folkefærd er skabt ens. Det er tydeligt hos Star Tours Tema Rejser, der tilbyder vandreferier rundt omkring i verden. Rejsebureauet Star Tour udbyder vandreferier i tre forskellige sværhedsgrader, og tal fra rejsebureauet viser, at mens 53 procent af nordmændene tager på vandreferie i den sværeste kategori, er tallet kun 24 procent for danskerne.

Se også: Se billederne: Fotografs rejsekammerat er dinosaurus

- Mens nordmændene oftest vælger de mest udfordrende ruter i kategori tre, tager danskerne hellere de letteste i kategori et. Nordmændene er bare i langt bedre form, når det kommer til at gå i bjerge, fortæller Nikolai Johnsen, der er pressechef for Star Tour, i en pressemeddelelse.

Danskerne kommer efter det

Men nordmændene kan måske snart se frem til at blive trådt i hælene af en række velvandrende danskere. Ifølge en analyse af den danske rejsebranche foretaget af Star Tour vil 6.000 danskere i år tage på en vandreferie i udlandet.

Det er en stigning på 20 procent i forhold til for to år siden, og i 2016 myldrer det med muligheder for at tage på ferie med det ene ben foran det andet.

- Jo mere travl og forjaget vores hverdag bliver, jo mere fristende bliver det at tage på en vandreferie i naturen. Den friske luft og motion er den bedst tænkelige kur, og det tiltrækker flere og flere danskere, siger Nikolai Johnsen.

Bjerge og strand

Som et resultat af den stigende efterspørgsel har Star Tours Tema Rejser udviklet hele 11 nye vandreferier. Her går turene til så forskellige steder som Sicilien, Nordirland, Østrig eller græske Zakynthos.

Se også: Top 10: Verdens mærkeligste transportmidler

Med til også at drive populariteten i vandreferier er muligheden for at kombinere en uges vandreferie med en uges sol og strand. Det kan nemlig lade sig gøre på en række af de i forvejen populære sommerdestinationer som Mallorca og Kreta, hvor strandene ikke ligger langt fra bjergtinderne.

Mange rejsende giver sig selv den gulerod, at hvis de kan gennemføre en uges strabadser med vandresko på, så har de fortjent en uge på langs ved stranden, forklarer Nikolai Johnsen.

Se også: Flyvetur fra helvede: Fire timers rute blev til 30 timers mareridt

Top 5 over mest populære feriemål for vandrere

1. Kreta, Grækenland

2. Sicilien, Italien

3. Piemonte, Italien

4. Split, Kroatien

5. Mallorca

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen