Ferie

HomeAway gør grin med Airbnb i reklame

Der er kamp om turisternes gunst på ferieudlejningsmarkedet – det har fået ferieboligudlejeren HomeAway til at lave en sjov skræmmekampagne

1/3
Næste »

Engang var det såre simpelt at booke overnatningsstedet på ferien. Man bookede et hotel, som passede til ens præferencer og budget.

I dag ser situationen noget anderledes ud – for skal man vælge at leje et hus til ferien eller blot et værelse? Skal man ’bytte’ hus med en anden familie? Eller skal man forsøge at sove gratis på en ung fyrs sofa?

De mange muligheder betyder, at ferieboligudlejerne må kæmpe hårdere for at bevare deres kunder, og det må siges at være netop, hvad HomeAway Inc. forsøger med en ny international reklame.

Se også: Ny ferieform vinder frem i Danmark - inspireret af Sydeuropa

I reklamen gør ferieboligudlejeren grin med bagsiden af hele deleøkonomi-tankegangen. For eksempel hvor øv det er at finde en anden persons hår på sæben, lugten på toilettet eller bekymringen om at nogle har sat et videokamera op i den private lejlighed, du bor i et par dage.

Reklamekampagnen består af reklamer på både sociale medier og tv, og viser de mindre gode sider ved udlejningssider som f.eks. Airbnb på en humoristisk måde.

Se også: Snowboarder filmer sig selv i lavine – nu kan han ende i fængsel

’Det er din ferie – hvorfor dele den?’
Forskellen mellem Airbnb og HomeAway er, at HomeAway primært består af ferieboliger, som hele året rundt lejes ud til kunder, mens lejemulighederne hos Airbnb ofte består af værelser eller lejligheder, som kun lejes ud, når det passer ejeren.

Reklamen går under sloganet ’det er din ferie – så hvorfor dele den’?. Og udover at gøre grin med leje hos private, gør den også grin med traditionelle hoteller med overfyldte swimmingpools og mangel på solstole.

Se også: Sådan vurderer airbnb-lejere dig som udlejer

Selv om reklamen ikke direkte nævner Airbnb, er det ret indlysende, at deres budskab er rettet mod sider som Airbnb.com, der baserer deres forretning på det at dele med hinanden.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen