Ferie

I 2017 kan turister tage på rumrejse

Planerne om at sende turister til stratosfæren har fået grønt lys af en række myndigheder i USA, men en tur til det ydre rum vil koste omkring en halv million kroner

  • Inden for de næste to år lover virksomheden World View, at de vil tage turister med op til stratosfæren for den nette sum af 515.000 kr. Med i prisen får du til gengæld også gratis bar og wi-fi samt to timers svævetur i det ydre rum. (Foto: PR)
Inden for de næste to år lover virksomheden World View, at de vil tage turister med op til stratosfæren for den nette sum af 515.000 kr. Med i prisen får du til gengæld også gratis bar og wi-fi samt to timers svævetur i det ydre rum. (Foto: PR)

Verden så til med store øjne, da den østrigske vovehals Felix Baumgartner i 2012 sprang ud fra en ballon i 39 kilometers højde.

Nu ser det ud til, at også du kan komme en tur op til stratosfæren og få den ultimative udsigt over vores planet, hvis du altså vel at bemærke er villig til at bruge omkring 500.000 kr. på oplevelsen.

Virksomheden World View har nemlig fået grønt lys af myndighederne i Arizona, USA, til at bygge det kommende hovedkvarter, hvor turister fra hele verden skal rejse til rummet fra. Det skriver Yahoo Travel.

Se også: Vildt jobopslag: Landmand søges til verdens fjerneste ø med kun 265 beboere

Rejsen op til de cirka 39 kilometers højde vil foregå i et fartøj, der til forveksling ligner det, som med stor succes sikrede Felix Baumgartner verdensrekorden højeste faldskærmsudspring nogensinde.
Her tager Felix Baumgartner springet ud i rummet - fra et fartøj, der minder om det, turister i fremtiden kan foretage rumrejser i. Foto: AP Her tager Felix Baumgartner springet ud i rummet - fra et fartøj, der minder om det, turister i fremtiden kan foretage rumrejser i. Foto: AP  

Bar ombord
Dog vil det kommende kommercielle fartøj være noget større, og der vil være både en bar og wi-fi ombord. Hvem ville ikke gerne sende en Snapchat eller lave en Facebook-opdatering fra det ydre rum?

Se også: Krise i luften: Mand drak sig fuld og ragede på en anden mand

Der kommer til at være plads til seks passagerer og to besætningsmedlemmer af gangen, og turen op til stratosfæren tager et par timer.

Herefter vil fartøjet svæve rundt i næsten 40 kilometers højde endnu et par timer, inden piloten endnu en gang sætter kursen mod jorden ved at frakoble de heliumfyldte balloner.

Turen vil komme til at koste det samme som en dyr bil, nemlig omkring 75.000 amerikanske dollars (ca. 515.000 kr.).

Se også: Altid tid til en selfie – også midt i flykaos

World View er klar til at lave testflyvninger allerede i midten af 2016, mens de påbegynder flyvninger med besætningsmedlemmer i starten af 2017.

Allerede i slutningen af 2017 eller starten af 2018 lover virksomheden, at de vil åbne for salget af billetter til den 39 kilometers høje, meget unikke oplevelse.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen