Krydstogt

Oplev verden fra vandsiden

Lad dig fragte rundt på bølgen blå – til verdens bedste destinationer

  • Foto: Flickr/Dave Herholz
Foto: Flickr/Dave Herholz

Forestil dig en ferie, hvor alt, hvad du ønsker af mad, drinks, pool og underholdning, er inden for rækkevidde alt imens, du nyder den fængende udsigt over havets bølger og Caribiens øer, middelhavets kyster eller Asiens floder.

Nøjagtig sådan er det at opleve verden fra vandsiden – behagelig feriestemning kombineret med havudsigt og oplevelser på spændende destinationer.

Drømmer du også om sådan en ferie, så lad dig inspirere af udvalget her.

 

Under 10.000

Østen for solen
Nyd Østens mystik, den smukke natur og dragende kultur på krydstogtet, der sejler fra Singapore til Bangkok, videre til Vietnam og derefter til Hong Kong.

Turen går gennem Ha Long-bugten, der er optaget på UNESCOs verdens kulturarvsliste på grund af de over 3000 kalkstensbjerge, som rejser sig op gennem den kalkgrønne havoverflade.

Skib: Volendam fra Holland America Line med to pools, skønhedssalon, fitnesscenter. Skibet er desuden smukt dekoreret med kunst og antikviteter.

Varighed: 15 dage

Pris pr. person: 6.860 kr. v/2 personer i indvendig kahyt.

Arrangør: Profil Rejser

 

Fra USA til Mexico
Sejl langs Vestkysten fra Los Angeles til San Luca, Puerto Vallarta i Mexico og tilbage til Los Angeles igen. Puerto Vallarta byder på hvide sandstrande i ægte paradis-stil og et gammelt, hyggeligt bycentrum, man kan gå på opdagelse i. Der er også mulighed for at opleve L.A. i al sin Hollywood-glimmer.

Skib: Norwegian Jewel, Norwegian Cruise Line, med både indendørs og udendørs aktiviteter, som tennisbane, bibliotek, bowlingbane – og roomservice døgnet rundt.

Varighed: 8 dage

Pris pr. person: 4.595 kr. v/2 personer i indvendig kahyt, fuld pension, skatter og afgifter.

Arrangør: Profil Rejser

 

Over Atlanten
Sejl hele vejen over Atlanterhavet – fra Barcelona til Fort Lauderdale i Florida. Krydstogtet begynder med Barcelonas La Rambla, tapas og kirken La Sagrada. Derefter er der afgang til Lanzarote og Tenerife, inden Atlanterhavet krydses, og skibet lægger til i Florida, hvor Fort Lauderdales mange sejlsports-aktiviteter venter.

Skib: Celebrity Equinox, Celebrity Cruises, et luksus krydstogtsskib med store, velindrettede kahytter, og i restauranter, barer og på fællesområder er der en rolig stemning.

Varighed: 14 dage

Pris pr. person: 9.130 kr. v/2 personer i indvendig kahyt

Arrangør: Krydstogteksperten

 

Fra Dubai til Venedig
Alt det bedste fra de arabiske lande, Rødehavet og Grækenland.

Dubai, Muscat og Salah i Oman inviterer til oplevelser med en blanding af gamle tider og moderne fremdrift.

Bagefter venter strandene ved det Døde hav, Cypern og Kroatien. Slutdestinationen er romantikkens by, Venedig, hvor I kan forsætte sejladsen i byens klassiske små gondoler.

Skib: Costa neoRiviera, Costa Cruises, et nyrenoveret krydstogtsskib med tre restauranter, seks barer, tre pools, lounge og bibliotek.

Varighed: 14 dage

Pris pr. person: 9.130 kr. v/2 personer i indvendig kahyt

Arrangør: Krydstogteksperten

 

10.000-14.999

Rundt om New Zealand
Hop ombord på Golden Princess, og sejl rundt om New Zealand – med en enkelt afstikker til Melbourne, Australien.

Turen starter og slutter i øens hovedstad, Auckland, der byder på moderne storbyliv og enestående naturoplevelser med bjerge, vandfald og strande.

I kommer også forbi Fiordland National Park, som med fuldkommen uberørt natur er noget af en oplevelse.

Skib: Golden Princess, Princess Cruises, der udover et stort udvalg af italiensk pasta og pizza, yogatimer, golf og kunstauktioner.

Varighed: 14 dage

Pris pr. person: 15.130 kr. v/2 personer i indvendig kahyt

Arrangør: Profil Rejser

 

På togt til Nordkap
Naturoplevelserne er i fokus på dette krydstogt, der sejler hele vejen fra København til Nordkap. Langs Norges kyst venter norske fjelde, skove og gamle træhuse. På Europas nordligste punkt, Nordkap, kan du opleve den fantastiske udsigt med midnatssolens himmel. Inden skibet igen lægger til i Købehavn, når I også forbi Norges hovedstad, Oslo, hvor I f.eks. kan gå i operaen.

Skib: MSC Sinfonia, MSC Cruises, der tilbyder aktiviteter for gæster i alle aldre med minigolf, teenageområde, kasino og spa-afdeling.

Varighed: 23 dage

Pris pr. person: 11.489 kr. i indvendig kahyt inklusiv fuld pension, skatter og afgifter.

Arrangør: Krydstogteksperten

 

Helt til Sydafrika
Oplev en anden – eller bare helt nye – side af Afrika, når MSC Sinfonia tager jer med på togt fra Cape Town, Sydafrikas hovedstad til Italiens Venedig. Skibet sejler langs Afrikas vestkyst og lægger til i Walvis bay, Dakar og på De Kanariske Øer.

Cape Town er en by med smukke naturområder, som Taffelbjerget, der er mere end 1000 meter højt og har en helt flad top.

Skib: MSC Opera, MSC Cruises, hvor du kan fordrive tiden i Sanremo Kasino, den irske pub eller prøve skibets golf-simulator.

Varighed: 15 dage

Pris pr. person: 12.659 kr. i indvendig kahyt inklusiv fuld pension, skatter og afgifter.

Arrangør: Krydstogteksperten

 

Caribisk Cruise
Med afgang fra Florida sejler Freedom of the Seas afsted mod oplevelser i det vestlige Caribien med stop ved blandt andet Jamaica og Cayman Islands.

Falmouth på Jamaica har ægte caribisk stemning med blågrønne bjerge, hvide sandstrande og turkisblåt hav.

Derudover går turen også forbi Mexico med Maya-ruiner og jeepsafari i sandklitter.

Skib: Freedom of the Seas, Royal Caribbean Cruise Line, med alt fra klatrevæg til yoga, skøjtebane og surfing i bølgepoolen.

Varighed: 10 dage

Pris pr. person: 11.000 kr. i indvendig kahyt inklusiv fuld pension, skatter og afgifter.

Arrangør: Nyhavn Rejser

 

15.000-20.000

Gennem Panamakanalen
Oplev enestående natur, tropisk stemning, strande som du fiår svært ved at finde lignende nogle som helst andre steder.

Krydstogtet gennem Panamakanalen og til Costa Rica er ganske enkelt enestående. Mens Costa Rica byder på varieret natur, fra vulkaner til jungle og til paradis-strande, giver de menneskeskabte sluser i Panamakanalen et sus i maven, når skibet kun lige kan snige sig igennem.

Skib: Freedom of the Seas, Variety Cruises, med god lokal mad og en afslappet atmosfære i skibets bar og lounge.

Varighed: 8 dage

Pris pr. person: 16.400 kr. v/2 personer i indvendig kahyt

Arrangør: Profil Rejser

 

Opdagelse i Indokina
En tur på flodernes moder, Mekong, gennem Thailand, Laos og Cambodja. Her er enestående natur med jungle og bjerge samt kulturoplevelser i Cambodja med tempelruinen, Angkor Wat og byrundtur i cykeltaxa i Phnom Penh. Nu I er her, skal I også forbi Huaya Xai, hovedstaden i Laos, og i den lille by, Pak Beng, må I gøre jer selv den tjeneste at besøge bjergstammer.

Skib: Sejlture i flere traditionelle både på Mekongfloden, fly mellem Bangkok-Chiang Ra og Luang Prabang – Siem Reap.

Varighed: 15 dage

Pris pr. person: 19.498 kr. inklusiv fly København - Bangkok t/r, enkelte måltider og dansk rejseleder.

Arrangør: Albatros Travel

 

Nordatlantens lande
En sejltur fra Købehavn til Shetlandsøerne, Færøerne, Island, Skotland og Irland.

Destinationerne byder på fantastiske naturoplevelser med gejsere og vandfald.

I Glasgow skal I besøge whiskydestillerier, der byder på smagsprøver af den gode slags.

I har dansk rejseleder med ombord, der guider og fortæller om, alt hvad I oplever undervejs på jeres tur på havet.

Skib: Norwegian Dwan, Norwegian Cruise Line, med stort udvalg af både restauranter og aktiviteter. I loungen er der shows og musik.

Varighed: 15 dage

Pris pr. person: 18.990 kr. inklusiv helpension, udflugter og dansk rejseleder.

Arrangør: Nyhavn Travel

 

Til det hellige land
Krydstogt i Middelhavet – fra Istanbul til Israel, Rhodos og Malta.

Turen byder på kulturelle oplevelser – blandt andet Istanbuls livlige basar, bibelhistoriske steder i Israel og Grædemuren i Jerusalem. Efter en tur til den græske ø, Rhodos, runder I Malta og ender i Rom, hvor den italienske rødvin og pizza kan nydes som afslutning på turen.

Skib: Celebrity Millennium, Celebrity Cruises, med alt fra afternoon tea til pyjamasparty og luksuriøs spa.

Varighed: 15 dage

Pris pr. person: 19.990 kr. inklusiv helpension, flybillet fra København til Istanbul og hjem fra Rom, og dansk rejseleder.

Arrangør: Nyhavn Travel

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen