Lille pige skriger i smerte på hospitalet: Forældre advarer om giftig trend

Madison Gulliver har formentlig fået permanente ar efter at hun og forældrene faldt for en farlig ferie-trend

Otte-årige Madison Gulliver fik fjernet de smertefulde vabler på hospitalet efter at have fået lavet en sort henna-tatoveringer. Foto: SWNS
Otte-årige Madison Gulliver fik fjernet de smertefulde vabler på hospitalet efter at have fået lavet en sort henna-tatoveringer. Foto: SWNS

De virker meget uskyldige, og det er en sjov lille aktivitet med ungerne, når familien er taget på solskinsferie, og poolkanten er blevet for kedelig.

Men de seneste par år er der kommet fokus på henna-tatoveringer, som i virkeligheden kan gå hen og blive en temmelig farlig ferie-trend.

Eksperter advarer mod henna-farven, fordi de ofte oplever, at folk, som får lavet den type tatovering, reagerer med blandt andet rødme, kløe og blæredannelse.

- Man kan sagtens få lavet en henna-tatovering, men man skal undgå de sorte, fordi der er blandet PPD i, og da man ikke kender koncentrationen, så udgør det en ret stor risiko for, at man udvikler allergi over for stoffet, siger Ulrik Friis, der er postdoc. ved Videncenter for Allergi.

Måtte skæres væk
Det skete blandt andet for Mille Lund Jensen, der som otte-årig fik lavet en hennatatovering på overarmen. Den var tæt på at sende hende i koma, og i dag må hun leve med konsekvenserne.

For nylig var det syv år gamle Theo, hvis mor advarede andre mod de populære ferie-tatoveringer, efter at sønnen fik en alvorlig allergisk reaktion.

Og nu er den desværre gal igen. Denne gang er det otte-årige britiske Madison Gulliver, som på ferien fik lavet en henna-tatovering, og da hun kom hjem sammen med sine forældre, begyndte det at klø.

Madison Gullivers far gav hende og broren tatoveringer som belønning for, at de havde opført sig pænt på ferien. Foto: SWNS
Madison Gullivers far gav hende og broren tatoveringer som belønning for, at de havde opført sig pænt på ferien. Foto: SWNS
 

Kløen udviklede sig hurtigt til store, væskende vabler, som måtte skæres væk på en brandsårsafdeling på hospitalet. Det skriver britiske Metro.

- Hun er potentielt arret for livet efter at have fået en sort henna-tatovering. Tatoveringen blev lavet i hotellets salon, og de påstår, at det ikke er hennaen, men at det er min datters hud. Hun har blæner fra fingre til albue, og har så store smerter, fortæller faren, Martin Gulliver, der var på ferie med sin kone Sylvia, sønnen Sebastian og altså datteren Madison, da hændelsen fandt sted.

Vil dele budskabet
Han mener delvist, at det er hans egen skyld, fordi han ikke på forhånd vidste, at den slags tatoveringer kan være farlige.

- Man skulle have troet, at rejse-agenterne gjorde sig bekymringer om dette. Vi vil gerne have budskabet om dette ud til andre, fortsætter han.

Familien endte med at tilbringe to af feriedagene på hospitalet. billederne derfra taler sit eget tydelige sprog, og viser, hvordan lille Madison i store smerter fik skåret de voldsomme vabler af, så lægerne kunne komme til den forbrændte hud nedenunder.

Tirsdag eftermiddag i denne uge fik Lise Elsborg Jensen et forfærdeligt opkald fra sin datter. -Mor, jeg kan se ind til hans knogler, lød det. Nu advarer den forfærdede mor om en rigtig farlig cykel-vane.

PPD - Det farlige sorte farvestof

'PPD', også kaldet p-phenylenediamine, er den sorte farve i henna-tatoveringer, og stoffet er stærkt allergifremkaldende. Stoffet findes også i mild grad i mange hårfarver, og derfor møder Videncenter for Allergi ofte frisører, der har fået allergiske reaktioner.

I EU er det ulovligt at blande PPD i henna-farve, fordi der ikke er kontrol med, hvor meget der bliver blandet i.

- I udlandet blander de gerne PPD i, så farven bliver i længere tid, og problemet er, at det her farvestof er så potent et allergen, at folk reagerer et par dage efter, de har fået det på huden, forklarer Ulrik Friis.

Når skaden er sket
Hvis man får en allergisk reaktion, skal man straks søge behandling ved en hudlæge, men Ulrik Friis gør opmærksom på, at det alligevel kan efterlade varige mærker, når man først er ramt:

- Det er set før, at man ved virkeligt svære reaktioner kan få pigmentforandringer, og i meget slemme tilfælde kan det danne arvæv.

1 af 2 Otte-årige Madison Gulliver fik fjernet de smertefulde vabler på hospitalet efter at have fået lavet en sort henna-tatoveringer. Foto: SWNS
2 af 2 Otte-årige Madison Gulliver fik fjernet de smertefulde vabler på hospitalet efter at have fået lavet en sort henna-tatoveringer. Foto: SWNS
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen