Modig pilot: Flyver direkte gennem orkanen Irma

Den kraftigste orkan nogensinde målt i Atlanten har nået øer i det nordøstlige Caribien – her flyver meteorologer gennem uvejret for at få nøjagtige målinger

Sådan ser det ud, når man flyver lige gennem en orkan. Video: AP/NOAA/Nick Underwood

Du har måske prøvet turbulens og måske også slem turbulens, når du har været ude at flyve. Men det er vist ikke noget at sammenligne med de vejrforhold, som et fly fra NOAA (National Ocean and Atmospheric Administration) udsættes for i videoen herover.

Her bliver flyet sendt lige gennem orkanen 'Irma', som kan præstere en vindstyrke på omkring 300 kilometer i timen. Dermed er det den kraftigste atlanterhavsorkan, der nogensinde er målt. Det skriver norske Dagbladet.

Rammer Caribien og Florida
Orkanen har vokset sig til kategori 5, som er det højeste, og det er ventet, at den rammer den caribiske ø Puerto Rica og flere andre, inden den muligvis rammer fastlandet og Florida henover weekenden.

Se også: Fransk natklub i shitstorm: Vis os dine bryster og få gratis shots

Flyet fra NOAA er speciallavet og hjælper meteorologer med at få nøjagtige vejrmålinger, når en orkan er blevet til. Flyene i videoen er af typen WP-3D Orion og G-IV. Flyene indsamler data, som er vigtig for meteorologer, når de skal give vejrprognoser, skriver NOAA på sin hjemmeside.

Hvorfor bliver flyet ikke ødelagt?
På hjemmesiden svarer NOAA selv på sprøgsmålet om, hvorfor flyet ikke bliver revet i stykker af den kraftige vind.

Svaret er ifølge dem, at fly sjældent bliver ødelagt i storme, og at fly rutinemæssigt flyver gennem jet-strømme med vinde, der når op på 240 kilometer i timen.

- Det er den pludselige ændring fra horisontal til vertikal vind, som kan ødelægge et fly eller gøre, at man mister kontrollen med det. Det er grunden til, at vi ikke flyver gennem tornadoer.

Undtagelsestilstand på flere øer
Den nationale vejrtjeneste oplyser, at orkanens øje har passeret Barbuda klokken 1.47 lokal tid. Det skriver AP.

Indbyggerne på den caribiske ø skal have fortalt, at telefonlinjerne blev afbrudt, da orkanen passerede. Myndighederne har udsendt en advarsel, som slutter med følgende bøn: 'Må Gud beskytte os alle.'

Se også: Danskerne på scoretogt: Dem vil vi helst have fingrene i

I Puerto Rico forbereder befolkningen sig på orkanens hærgen, hvor AP beretter om indbyggere, som handler mad til flere dage og plader til at sikre huset.

I Key West i Florida og på flere populære turistøer bliver folk anbefalet at evakuere. Den amerikanske præsident Donald Trump har erklæret undtagelsestilstand i Florida, Puerto Rica og på Jomfruøerne.

Farligere end 'Harvey'
Forrige uge tog orkanen 'Harvey' 42 liv med sig, da den ramte det sydlige Texas. Men 'Irma' er på nuværende tidspunt en kategori fem-orkan, hvilket vil sige, at den er endnu kraftigere end 'Harvey', som blev målt til kategori fire.

- Den er meget farligere end 'Harvey'. Udfaldet kan blive katastrofalt og meget ødelæggende, siger Puerto Ricos guvernør Ricardo Rossello.

Se også: Derfor er udsigten dårlig fra flyvinduet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen