Ferie

Rejseopslag på Facebook skaber misundelse og det der er værre

Forskning viser, at opslag på sociale medier, hvor personer viser deres rejseliv frem, skaber misundelse, som kan lede til depression, angst og selviskhed

  • Vi bliver ofte misundelige i forbindelse med andres Facebook-opslag, men  billeder fra rejser skaber mere misundelse end andre billeder. (Foto:  Flickr/Sjoerd van Oosten)
Vi bliver ofte misundelige i forbindelse med andres Facebook-opslag, men billeder fra rejser skaber mere misundelse end andre billeder. (Foto: Flickr/Sjoerd van Oosten)

Billeder af palmer i vandkanten, turkisblå swimmingpools og kridhvidt solstråle-ramt sand skaber misundelse og det der er værre, når de bliver slået op på Facebook og andre sociale medier, det viser et studie fra Sauder School of Business (en del af University of British Columbia), som det globale nyheds- og analysemedie Tnooz har set nærmere på.

Studiet undersøgte, hvilke konsekvenser følelsen af misundelse i forbindelse med andres Facebook-opslag havde for 1193 Facebook-brugere i universitets-alderen.

Det viste sig først og fremmest - og måske ikke overraskende - at misundelse hænger sammen med nedsat følelsesmæssig velvære. Som dernæst kan lede til både depression, angst og selviskhed.

Men derudover fandt studiet frem til, at billeder fra rejser var særligt store syndere, når det kom til misundelse.

Se også: De ti mest mærkværdige måder at undgå overvægt i flyveren på  

Det viste sig nemlig, at billeder fra 'det perfekte rejseliv' resulterede i en større grad af misundelse end billeder, der portrætterede 'det perfekte arbejdsliv', 'det perfekte studieliv' eller 'det perfekte materialistiske liv'.

Udnyttet i reklamebranchen
Den større grad af misundelse gjorde sig dog kun gældende, når andres rejseliv blev oplevet på de sociale medier – når undersøgelsens deltagere 'blot' blev fortalt om andres fantastiske rejser, formidable arbejdsliv og køb af alverdens materialistiske goder var der ikke forskel på niveauet af misundelse.

Se også: Se de vilde våben rejsende forsøgte at få med på fly i 2015  

Professor Izak Benbasat, som står bag studiet og er specialiseret i Informationssystemer og deres anvendelse i forbindelse med reklamer, understreger over for Tnooz, at dette fund kan udnyttes af rejsebranchen - det sætter nemlig en tyk streg under, at rejsebranchen har en oplagt målgruppe blandt brugere af sociale medier.

- Rejser er det, der skaber mest misundelse på sociale medier – derfor vil disse medier også være et oplagt sted at annoncere, hvis man sælger rejser, siger Izak Benbasat til Tnooz.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen