Ferie 10 timer siden
Simpelt trick: Sådan får du plads på flyets første klasse
Ferie 13 timer siden
England advarer mod farlige rejser til Danmark
Ferie 15 timer siden
Se videoen: Vanvittig kvinde smider alt tøjet på fly
Ferie 26. maj 2016
Nøgen søvngænger tog selfie med politimænd
Ferie 26. maj 2016
Aldrig for sent: Efter 22 år går kvindes Disney-drøm i opfyldelse
Ferie 26. maj 2016
Thailand siger stop: Forbyder turisme på tre populære øer
Ferie 25. maj 2016
Se videoen: Efter 17 år åbner verdens længste jernbanetunnel
Ferie 25. maj 2016
Farlige fejl: Her er de største årsager til flystyrt
Ferie 25. maj 2016
Rejsebranchen i knæ: Sælger solferie for 599 kroner
Ferie 24. maj 2016
Gys i teltet: Her får turister besøg af tre løver
Ferie 24. maj 2016
Hov! Hvor er Louvre-pyramiden blevet af?
Ferie 24. maj 2016
Undgå at få sparket: Det må du aldrig gøre på et fly
Ferie 24. maj 2016
Vovehals? Her er de syv vildeste krydstogtskibe
Ferie 24. maj 2016
Voldsom benzin-strejke: Turister strander i Frankrig
Ferie 23. maj 2016
Leg endte tragisk: Turist og dyrepasser dræbt af hvalros
Ferie 23. maj 2016
Fly nødlander i Hamburg: Rygetrængende i 10 kilometers højde ville åbne nødudgang
Ferie 23. maj 2016
Dramatisk afsked: Fly forsinket på grund af guldfisk
Ferie 23. maj 2016
Turist 'reddede' bison-kalv: Bagefter måtte den aflives
Danmark 22. maj 2016
Krigerisk ferie: Kom helt tæt på Hitlers bunkere
Danmark 22. maj 2016
Her er Danmark fedeste campingpladser
Rejsetips

Feriens største fælder: 10 gode råd om leje af bil

Du risikerer at ende i flere fælder, når du lejer bil under ferien - se vores kæmpeguide til at undgå dem her

  • Skranken hos udlejningsselskabet kan være en regulær fælde. For dem, der står bag skranken, er sælgere, der vil have dig til at købe mere forsikring eller en større bil. (Foto: David Goldman/AP)
Skranken hos udlejningsselskabet kan være en regulær fælde. For dem, der står bag skranken, er sælgere, der vil have dig til at købe mere forsikring eller en større bil. (Foto: David Goldman/AP)

Det skulle være så enkelt: jeg lejer en bil under ferien, henter den og afleverer den tilbage.

Men markedet for biludlejning er enormt, og det er sjældent biludlejeren, du har den første kontakt med. Og flere mellemmænd, forsikringer og kontrakter senere risikerer du at sidde i en fælde, der kan blive særdeles dyr at komme ud af.

- Et godt råd er altid at få løst eventuelle tvister på udlejningsstedet. Lad være med at vente til du kommer hjem. Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle bruge ferietid på det, men det er ofte nemmere at få rettet op på tingene, mens du stadig er på stedet, forklarer Helle Brasch, der er jurist i FDM, til EKSTRA.

Sådan tænker eksperterne om billeje

FDM: Holdt hovedet koldt

12 timer i en flyver kan gøre de fleste møre. Og når man først finder biludlejerens kontor, vil man bare gerne have sin bil og af sted.

Men kontoret er i virkeligheden et supermarked, hvor dygtige sælgere forsøger at sælge dig noget ekstra, advarer jurist i FDM Helle Brasch:

- Jeg kan ud af de sager, som lander hos os, se, at der sker nogle ting på destinationen, når folk skal have bilen udleveret. De har lejet hjemmefra og typisk også betalt og taget stilling til, hvordan de gerne vil være dækket med forsikringer.

- Men så står de hos biludlejeren, hvor de oplever, at der bliver brugt meget omfattende argumenter for, at de nu skal tegne noget mere forsikring eller gå en bilkategori op.

- Inden de ser sig om, har de skrevet under på en dyrere kontrakt. Bagefter bliver det så påstand mod påstand, men der er jo skrevet under. Og så står du dårligt.

- Hvad er dit råd?

- Prøv at holde hovedet koldt selv, om det kan være svært efter en lang rejse, hvor skrigende unger og de andre billejere står utålmodigt og venter. Du skal vide, hvad du køber, og hvad du har betalt for.


Forsikringen: For lille dækning kan ruinere dig

Den forkerte forsikring på en lejet bil kan i værste fald ruinere dig.

- Det er meget vigtigt at tjekke forsikringssummen. Det kan være meget dyrt i udlandet, hvis noget går galt.

- Summen skal være høj nok til at dække personskader, der i nogle tilfælde løber op i millioner, advarer Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent i brancheorganisationen Forsikring og Pension.

Det er også vigtigt, at du altid har styr på, hvordan forsikringsforholdet er skruet sammen i den kontrakt, du skriver under på. Hvad dækker den faktisk? Er det f.eks. en fuld kaskoforsikring, som vi har herhjemme?

- Jeg har hørt eksempler på del-kaskoforsikringer, der kun dækker dele af bilen eller alene visse typer af skader, siger hun.

Der er heldigvis også mulighed for at spare penge på forsikring, når man lejer bil. Nemlig i de tilfælde hvor du allerede er dækket af din eksisterende forsikring.

- Det er typisk selvrisikoen ved skade på udlejningsbilen, der kan være dækket af din egen forsikring. Det kan være via rejseforsikringer eller særlige kreditkort, hvor du har den dækning.

- Hvis du har en ulykkesforsikring, kan du også allerede være dækket ind, hvis du kommer til skade i bilen. Indboforsikringen dækker derimod ikke på de skader, du laver på bilen eller på andre, forklarer Anja Lintrup Sørensen.


Udlejeren: Tjek skaderne inden du kører

Et af de vigtigste dokumenter, du får, når der lejes bil, er oversigten over eksisterende skader på bilen.

- Her skal du altid – uanset tidspunkt på døgnet – sørge for grundigt at tjekke bilen, inden du kører i den, lyder rådet fra landechef hos AVIS Danmark Lars Dissing.

- Passer oversigten med de skader, der faktisk er? Hvis du er det mindste i tvivl så tal med udlejningsselskabet og få opdateret skadeskortet med de skader, der ikke er kommet på.

Det samme gælder, når du afleverer bilen igen. Og det er vigtigt, at du tjekker bilen hele vejen rundt.

- Der kan jo være sket en skade på bilens højre side, uden at du har opdaget det. Det gælder især, når du afleverer den på en p-plads og smider nøglen i en nøgleboks.

Lejer for små biler
Det er dog også små ting, der kan ende med at blive en irritation på ferien:

- Nogle gange oplever vi, at folk vurderer for småt. De vælger den billigste bil, men når de kommer frem, så er bilen alt for lille til hele familien, fortæller landechef hos AVIS Danmark, Lars Dissing.

- Der kan man ende i en diskussion om, at man jo godt kan leje en større bil, men det koster også noget ekstra. Så vær realistisk om, hvor meget plads du faktisk har brug for.

Sådan klager du

Der er stor forskel på, hvem du skal klage til, hvis noget går galt med leje af bil.

- Du skal selvfølgelig altid kontakte udbyderen af lejemålet først. Men hvis man lejer via en hjemmeside, der hverken hører hjemme i Danmark eller EU, er man lidt på den og vil ofte kun kunne løse problemerne med en dyr retssag, siger Helle Brasch, der er jurist i FDM.

Er bilen lejet via en samlet pakke, hvor der også er hotel og fly med i prisen, anbefaler juristen, at du i første omgang går til din rejseudbyder og ellers til Pakkerejsenævnet.

- Hvis du har lejet bilen via en dansk hjemmeside – og ikke kan komme videre med den – kan man gå til Forbrugerklagenævnet, der kan behandle en klage. Er det derimod en hjemmeside i EU, kan du klage til Forbruger Europa, forklarer Helle Brasch.

Billedet passer ikke til bilen
Det kan samtidig skuffe – eller overraske positivt – at det ikke netop er den bil, der var på billedet på hjemmesiden, du ender med at få.

For billedet viser alene et eksempel:

- Når du ser billedet af en Mondeo ved bestillingen, kan du lige så godt ende med at få en Audi A4 Avant på udlejningsstedet.

10 gode råd om billeje

1 Bestil den rigtige størrelse bil. Billigst betyder ofte den mindste bil. Men har du så plads nok til hele familien og bagagen?

2 Reserver ekstraudstyr som vinterdæk, barnestol og navigationsanlæg hjemmefra. Det er ofte for sent, når du først er nået frem.

3 Tjek, hvem du lejer bilen af. Hvis du lejer via en mellemhandler på nettet, f.eks. et flyselskab, risikerer du at leje hos et lokalt og måske helt ukendt selskab, som kan være svært at få fat i, hvis du senere får problemer med bilen.

4 Få styr på forsikringen. Hvor stor er din selvrisiko, hvis der sker en skade? Og hvem dækker skaden; har du tegnet forsikringen direkte hos biludlejningen eller via en mellemmand? Hvis du ikke tegner forsikringen direkte hos bilfirmaet, kan du i første omgang hænge på en stor regning selv.

5 Læs kontrakten grundigt inden du skriver under. Tjek som minimum priserne i kontrakten op mod det, du har bestilt – og få udlejeren til at forklare dig præcist, hvad du betaler for.

6 Sørg for at have rigeligt med kredit på dit kreditkort. Forvent, at hele beløbet for billejen plus mindst 25 procent yderligere bliver reserveret og låst på dit kort. Hvis der ikke er kredit til det, kan du blive nægtet at leje bilen.

7 Kig efter skader på bilen, inden du kører i den. Passer de overens med den beskrivelse af tidligere skader, som du har fået udleveret? Hvis ikke, så forlang at de nye skader bliver skrevet ind, ellers hæfter du for dem.

8 Kun dem, der står i kontrakten, må køre bilen. Hvis du lader andre køre, er bilen ikke forsikret

9 Fyld tanken op, inden du afleverer bilen. Medmindre du har betalt for benzinen, er det nemlig meget dyrt at lade biludlejeren fylde den op.

10 Få en kvittering på, at du har afleveret bilen. Eventuelle skader skal registreres, inden du forlader rejsemålet.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen