Rejsetips

Nu er du (næsten) sikret de billigste flybilletter

Nyt tiltag giver dig bedre muligheder i jagten på de billigste flybilletter

  • Nettet bliver flittigt brugt, når vi leder efter rejser og mulige oplevelser på dem. Foto: Flickr/Bureau of Land Management
Nettet bliver flittigt brugt, når vi leder efter rejser og mulige oplevelser på dem. Foto: Flickr/Bureau of Land Management

Tager man rejsebrillerne på og kigger tilbage på året, der er gået, vil man kunne se et marked i stærk konkurrence, og som derfor har været præget af svingende priser og nye flyruter.

Det har betyder, at flyselskaberne har kæmpet som aldrig før for at tilbyde de billigste flybilletter til de rejselystne danskere.

Og det har gjort det til noget af en udfordring at finde de billigste flybilletter – for selv om de var derude, kunne de være svære at finde.

Heldigvis samler rejsesøgemaskiner som Momondo, Travelmarket og Solfaktor priserne fra en lang række flyselskaber, hvilket ofte gør vejen til de billigste flybilletter lidt nemmere.

Men det betyder ikke, at man er helt sikker på at få den billigste billet – og der findes ikke noget værre end at opdage, at rejsen kunne være fået billigere hos et andet selskab eller gennem en anden hjemmeside, lige efter man har købt den, man troede var den billigste.

Ny prisgaranti
Nu er der dog nye muligheder på vej, og de gør, at du alligevel kan sikre dig den billigste rejse og undgå at sidde med håret i rejsepostkassen.

Fremover tilbydes der nemlig prisgaranti på flybilletter.

Det gælder hos rejsesøgemaskinen Travelmarket, og det er netop i forbindelse med førnævnte situation, hvor en billigere billet dukker op, efter den købte flybillet er i hus, rejsesøgemaskinen vil undgå, at deres kunder ender i.

- Oftest vil prisen på flybilletten have en stigende tendens efter bestillingen, da der vil være færre sæder tilbage. Men skulle det modsatte ske, har vi indlagt prisgarantien og er klar til at udbetale differencen, hvis det måtte blive nødvendigt, siger direktør i Travelmarket, Ole Stouby.

Du skal dog være hurtig på tasterne, hvis du vil gøre brug af den nye service. Prisgarantien gælder nemlig kun fire timer efter, at du har købt og betalt en flybillet hos det rejseselskab, som Travelmarket har henvist dig til.

Du skal altså inden for fire timer – og senest kl. 24 samme dag – finde en flyrejse, som er identisk med den købte, både i forhold til rute, antal stop, flyselskab og antal personer, for at få differencen udbetalt.

Hvilket også vil sige, at du ikke er sikret mod prisudsving og kampagner, der kan påvirke flypriserne dage og eventuelt måneder efter dit køb.

- Forbrugeren får tid til at se om der findes billigere alternativer, efter de har bestilt. Derfor har vi startet konceptet med fire timer og vil på sigt vurdere, om vi kan give yderligere tid, fortæller Ole Stouby.

Hos konkurrenten Momondo har man ikke planer om at indføre prisgaranti. Ifølge Lasse Skole Hansen, selskabets PR Manager, tilbyder de prisgaranti på hotellerbookinger, men ikke flyrejser.

- Forbrugerne ved godt, at momondo samler og viser den billigste pris på fly, og vi har jo de seneste år vundet adskillige internationale pristets. Derfor ser vi ingen grund til at indføre prisgaranti på flybilletter, udtaler han.

Det kan være, at du allerede nu skal vende det bagudskuende blik frem mod 2016 og se, om du kan få øje på de billigste flybiller til kommende vinter-, sommer- eller midt-i-mellemferie.

Om garantien
  • Prisgarantien hos Travelmarket gælder kun for flybilletter købt hos det flyselskab, som Travelmarket har henvist til. Billetten skal altså blive billigere hos samme flyselskab inden for fire timer.
  • Flybilletten skal være fuldstændig identisk med den bestilte. Det vil sige identisk strækninger, identisk flyselskab, identiske rutenumre, samme antal personer i bestillingen samt præcis de samme rejsedatoer og tidspunkter.
  • Dokumentationen skal være fundet senest fire timer efter flybilletten er bestilt og senest kl. 24 samme dag.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen