Rørte mands hofte: Nu risikerer Jamie tre års fængsel

Den 27-årige skotte fortæller, at han blot stak hånden ud for at undgå at spilde sine drinks

27-årige Jamie Harron er tilbageholdt i Dubai på tredje måned og risikerer nu en fængselsstraf på tre år, fordi han ved en fejl rørte en anden mands hofte. Foto: Ritzau/SWNS
27-årige Jamie Harron er tilbageholdt i Dubai på tredje måned og risikerer nu en fængselsstraf på tre år, fordi han ved en fejl rørte en anden mands hofte. Foto: Ritzau/SWNS

En hyggelig aften i byen fik en ubehagelig afslutning for en 27-årig elektriker fra Skotland, som nu er tilbageholdt på tredje måned i Dubai, hvor han kan se frem til tre års fængsel for 'uanstændig opførsel'.

Årsagen, der ligger bag den absurde anholdelse, er, at Jamie Harron på en bar i det arabiske land den 15. juli kom til at røre en anden mands hofte, da han med drinks i hånden forsøgte at navigere gennem det tætpakkede feststed.

Det skriver The Guardian.

Jamie er elektriker og havde arbejdet i Afghanistan, da han havde en to-dage lang mellemlanding i Dubai.

Her prøvede han at nyde en aften på Rock Bottom Bar. En aften som altså tog en brat afslutning, da han med egne ord 'ramte en mands hofte, fordi han stak armen ud for at undgå at spilde sine drinks'.

Kort efter 'det uanstændige sammenstød' blev Jamie anholdt og fængslet i fem dage, før han blev løsladt mod kaution. Dog med beskeden om, at han skulle blive i landet, indtil sagen bliver afgjort, hvilket den - efter planen - gør i denne uge.

Se også: Familiefar anholdt i Tyrkiet: Nu er han 'forsvundet'

Homoseksualitet er ulovligt
Ifølge kampagnegruppen Detained in Dubai forventes det dog, at sagen bliver trukket ud, og at den skotske mand højst sandsynligt vil blive idømt tre års fængsel for hændelsen, som herhjemme virker harmløs.

I Dubai er den slags dog bestemt ikke harmløst, lyder advarslen fra det danske udenrigsministerium:

- Homoseksualitet er ulovligt og strafbart, ligesom det er ulovligt og strafbart at vise hengivenhed (herunder kys og kram) i det offentlige rum, skriver ministeriet på deres hjemmeside.

- Jamie er bekymret. Han har allerede været der i tre måneder. Det virker som om, det aldrig får en ende for ham, og han er yderst frustreret, siger formanden for Detained in Dubai, Radha Stirling, til det britiske medie.

De tre måneder, som Jamie Harron har været tilbageholdt i Dubai, har indtil videre betydet, at han har mistet sit job, og brugt hvad der svarer til 250.000 danske kroner på sagsudgifter.

Udenrigsministeriet i Skotland bekræfter til The Guardian, at de yder konsulær bistand til den 27-årig skotte.

Se også: Familie-mareridt: Far til to anholdt i Dubai

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen