Persondata politik

Her er du alene mod bjerget

Er du til uberørt offpiste i verdensklasse, er italienske Alagna en drømmedestination

  • Helikopteren er landet, så nu mangler blot en fantastisk tur ned ad den uberørte offpiste.
« Forrige
Helikopteren er landet, så nu mangler blot en fantastisk tur ned ad den uberørte offpiste.
1 af 2
Næste »
 

– Jamen, man kan da ikke stå på ski i Tyrkiet!

Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg måtte udrede den lille sproglige forskel på navnet på den italienske skiperle Alagna og den tyrkiske turistmagnet Alanya, så lad os få det slået fast med det samme: Jo, du kan godt stå på ski i Tyrkiet. Men ikke i Alanya. Det kan du derimod i italienske Alagna, og det er det, det her skal handle om.

Alagna ligger midt i det storslåede Monte Rosa-massiv, hvor det højeste punkt, Punta Dufour, rager imponerende 4633 meter op over havoverfladen i det nordvestlige hjørne af Italien. Skiområdet Monterosa Ski består af områderne Champoluc, Gressoney og Alagna og byder på 180 km pister og 40 lifte. Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke et område for 'badeferie' og nybegyndere.

Freeride paradis
Er du derimod en habil skiløber, og har du lyst til at afprøve din kunnen på ski uden for pisterne, så er området intet mindre end fantastisk. Det er altså ikke pral, når Alagna markedsfører sig selv som 'Freeride Paradise'. Selve byen er rolig og nærmest helt uberørt af skiturismen. Den er præget af folk, der lever og ånder for bjerge.

Læs også: Skræmmende italiensk skønhed

Det er da også den mere ekstreme del af skiløbet, der står i centrum i det uspolerede og blandt mange skiløbere ukendte Alagna.

Pisterne ned mod byen er forholdsvis stejle og smalle, mens nedfarterne mod Champoluc og Gressoney er mere typiske for skiløb i Italien: De brede, røde boulevarder, som mange danskere nok kender det fra Dolomitterne omkring Sella-massivet.

Fantastisk offpiste
Efter nogle dage sker det, vi har ventet på: Himlens sluser åbner sig, og store snefnug daler ned over det imponerende Monte Rosa-massiv. Guide og helikopter bliver bestilt til dagen efter og så på ski. Desværre – hvis man kan bruge dette ord i denne sammenhæng – så sner det så voldsomt, at himmel og jord står i ét, så bliver det ikke til meget skiløb denne dag. Det betyder dog ikke meget, for vejrudsigten til den efterfølgende dag lover høj sol og ca. en halv meter nysne.

Det er tidligt om morgenen, da vi mødes med vores guide, Roberto Valzer. Et gigantisk brød af en italiensk bonde, der de seneste 25 år har arbejdet som guide i Alagna. Vi starter med en kort tur ved siden af en pist. Roberto Valzer skal lige tjekke, at vi ikke var fulde af pral, da vi dagen før havde fortalt, at vi er habile skiløbere. I bunden nikker han anerkendende, inden vi hopper i den gamle tostole-lift op til Bocchetta delle Pisse, hvor helikopteren skal samle os op.

Her bliver vi iført klatresele – som sikkerhed, hvis én af os skulle ryge i en gletsjerspalte, eller vi kommer ud i noget, hvor vi er nødt til at rappelle ned. Derefter binder vi ski og stave sammen, så de er klar til at blive smidt i helikopterens kurv. På en dag som denne er der rift om tiderne i helikopteren, så der skal ikke være nogen spildtid.

Pludselig høres den umiskendelige lyd af en helikopters rotorblade, der skærer gennem luften mellem bjergtinderne og op langs bjergkammen stiger vores luftbårne lift for en dag. Skiene bliver smidt i kurven, og vi tager plads i helikopteren.

Som skiløber findes der næppe noget større end forventningen, når man sidder i en helikopter på vej mod ukendte eventyr. Adrenalinen pumper i kroppen – især når man som jeg ikke er ret vild med at flyve, men samtidig skal man nå at indoptage alle de fantastiske indtryk, som flyveturen byder på. Nye bjergtinder, mulige linjer for fantastisk offpiste og pludselig et af verdens smukkest beliggende refugier, Rifugio Margherita, beliggende i 4554 meters højde. Stedet ser ud til at klamre sig til bjergsiden på en måde, der strider mod alle fysiske regler. Helikopteren svinger hen over refugiet og lander en smule neden for det imponerende bygningsværk.

Over 4000 meters højde
Hvilken udsigt. Det er første gang, at jeg er over 4000 meter, og det føles som at stå på Europas tag. Rundt om os knejser tinder som Mont Blanc. Matterhorn, Weisshorn, Dufour Spitze, Lyskamm, Bernina i det eksklusive St. Moritz kan anes i horisonten – og selvfølgelig Monte Rosas højeste punkt, Punta Gnifetti (4559 meter), som vi næsten står på toppen af.

Vores guide kommer med de sidste dessiner: Vi må aldrig løbe foran ham, medmindre fotografen får lov, og han vil stoppe nogle steder undervejs, hvis vi skal krydse nogle snebroer hen over nogle gletsjerspalter, der er op til 50 meter dybe, så her er det utroligt vigtigt, at vi kører nøjagtigt i hans spor. Vi nikker og klikker i bindingerne.

Det har blæst en smule i løbet af natten, så det er ikke den fineste champagnepudder, der møder os på toppen, men det gør intet. Vi er de eneste på hele denne bjergside, og vi trækker smukke spor ned over bjergkammen. Roberto giver den fuld gas, og det er tungen lige i munden, hvis man skal følge med.

Efterhånden som vi kommer længere ned, møder vi de første slanger af randonée-skiløbere, der med skind under skiene går op ad bjerget. De fleste har kurs mod Zermatt i Schweiz og har overnattet på et refugium længere nede ad bjerget. Vi hilser, men der er ikke tid til at stoppe op og udveksle høfligheder om, hvor smuk og fantastisk netop denne dag er.

Væg til væg-smil
Sneen ændrer hele tiden karakter. Roberto Valzer guider os til højre, til venstre, ind i skyggen, ud i solen, og forsøger hele tiden at finde den bedste sne til os.

Om sneen er helt perfekt eller ej, betyder dog intet. Hele vejen rundt er der væg til væg-smil, og mens vi bevæger os ned over bjergsiden, høres hele tiden små glædesudbrud.

Da vi rammer dalen i Alagnas naboby Stafal, knap 3000 højdemeter fra vort udgangspunkt, har vi alle tre armene hævet højt over hovedet, og der bliver uddelt high-fives og kram. I liften op bliver vi enige om, at det er blevet tid til et glas vino rosso og en god middag.

Resten af dagen og de følgende byder på endnu mere forrygende offpiste-skiløb. Det helt fantastiske ved Alagna er, at man med blot tre lifte kan bevæge sig fra byen i 1212 meters højde til Indren i 3275. Du får altså godt 2000 højdemeter forrygende offpiste på begge sider af den enlige piste, der bevæger sig ned til Alagna.

Men egentlig burde jeg slet ikke skrive alt dette, for Alagna er et af de steder i verden, man bare har lyst til at beholde for sig selv. Så kan alle andre tage til Alanya.

Kort om Alagna

Alagna ligger i bunden af Valsessia-dalen 1212 meter over havet.

Afstand fra den dansk/tyske grænse: 1310 km

Sammen med områderne Champoluc og Gressoney er der i alt 180 km pister i Monterosa Ski-området.

Blå pister: 47 km

Røde pister: 123 km

Sorte pister: 10 km

Lifte i alt: 40

Det bedste tidspunkt for offpiste-skiløb fra liftene er i januar-februar. Det bedste tidspunkt for heliskiing og randonée-skiløb er fra medio marts til ultimo april.

Der er ingen danske rejseselskaber, der arrangerer pakkerejser til Alagna, men man kan selv booke lejlighed eller hotel i byen og selv stå for transporten. Enten ved at køre selv eller flyve til Milano og derfra enten leje en bil eller arrangere transfer til Alagna.

Det danske rejseselskab SlopeTrotter Skitours arrangerer pakkerejser til nabobyen Champoluc.

Læs mere på www.alagna.it og www.lyskammviaggi.com

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik