Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Ferie

TV: Opfindelsen der kan redde dit liv i et flystyrt

Den russiske opfinder og ingeniør Tararenko Vladimir Nikolaevich har opfundet en passagerkabine, som kan løsrive sig fra resten af flyet under et flystyrt

1/2
Næste »

De fleste har nok flyskræk i højere eller mindre grad. Men måske bliver fremtidens flyveture meget mere ubekymret takket være en russisk opfinder.

Tararenko Vladimir Nikolaevich har nemlig de sidste tre år arbejdet på sit koncept, som i bund og grund er en kabine, der er i stand til at løsrive sig fra resten af flyet, hvis der opstår en nødsituation. Det skriver avisen The Independent.

Se også: Mystiske fif: Her betyder krydsede fingre kvindelige kønsorganer

Ved hjælp af enorme faldskærme vil passagererne herefter dale stille og roligt ned mod jorden og sikkerheden.

Kabinen løsriver sig det styrtende fly og en række faldskærme sørger for, at passagererne kommer sikkert ned til jorden igen. (Foto: PR) Kabinen løsriver sig det styrtende fly og en række faldskærme sørger for, at passagererne kommer sikkert ned til jorden igen. (Foto: PR)

Og passagererne vil ikke have mistet en eneste iPhone eller tandbørste, for i den fremviste prototype er der endda også blevet plads til passagerernes bagage.

Inspirationen har opfinderen formentlig fra jægerflyene, hvor piloterne længe har brugt katapultsæder til at redde deres liv i nødsituationer.

Se også: Iltmaskerne i flyene har kun ilt til 12 minutter – og flere flyhemmeligheder

Hvad med piloterne?
Ikke alle er dog enige i, at opfindelsen er en succes.

Flere undrer sig over, hvad der skal ske med piloterne, når kabinen pludselig løsriver sig fra resten af flyet. Andre stiller spørgsmålstegn ved kabinens evne til at lande sikkert på jorden.

Se også: Kvinde forladt ved alteret – det lod hun sig ikke knække af

Nogle mener endda, at opfindelsen vil svække flyets konstruktion, hvilket i sidste ende kan være skyld i flere flystyrt.

Det er derfor svært at sige, om opfindelsen bliver en succes, men der er ingen tvivl om, at de fleste mennesker gerne vil betale lidt ekstra for flybilletterne, hvis chancen for at overleve et eventuelt styrt bliver betydeligt forbedret.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Ferie

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen