Ser mine bryster små ud i denne uniform?

2

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

I går spurgte jeg om der var nogle af jer læsere, der vidste hvorfor folk klapper, når de lander med et fly. Lise Brøcher kommer med det bedste bud i en mail til mig.

Charter-klap
- Fænomenet med at klappe ved landing stammer fra charterturismens barndom i halvfjerdserne. Dengang var det virkelig stort at være ude at flyve. Man klappede ved landing for at hylde piloten for dennes flotte præstation med at lande flyet.

Det er uddøende, men forekommer stadig på udprægede charter-destinationer, hvor det primært er hr. og fru Danmark, som er gæster - dette sagt uden at fornærme nogen, men der bliver jo ikke klappet i et rutefly til Paris eller Milano'.

Ny identitet
I dag har jeg fået min uniform på og skifter officielt identitet. Det er en underlig fornemmelse. Især fordi den er lige et nummer for lille og strammer noget over barmen. Pludselig bliver man ikke genkendt som sig selv, men som 'guiden'. Den man både roser og sviner til. Det sjoveste jeg først lægger mærke til er, hvor mange forskellige versioner, der kan være af Tyrkiet Eksperten. Det bliver til alt fra Tyrker Ekspressen, Tyrker rejser og Turkis specialisten.

Det kan være enormt interessant at være i uniform, oplever jeg. Mange gæster er hyggelige og vil bare have en lille snak. Men det kan også være rigtig surt og stå på trusler og verbale tæsk. Det skriver jeg om i morgen, hvor jeg selv har noget af en oplevelse på min første hotelvisit.

Mærkelige spørgsmål
I første omgang skal jeg imidlertid følge de andre guider. Jeg bliver meget overrasket over, at de kun er mellem 18 og 22 år. For det er altså noget af et ansvar at have med så mange forskellige mennesker at gøre.

Mennesker, der skal fragtes til og fra lufthavnen, følges på hospitalet hvis de bliver syge eller har andre problemer. Så er der alt det der skal laves på kontoret. Velkomstbreve, der skal pakkes, nyheder til hotellerne, nye afgangstider, lister med nye gæster osv osv.

Jeg møder en dame på gaden, der vist kun henvender sig til mig, fordi hun lige ser uniformen.

- Hvad gør man egentlig, hvis man føler sig snydt sådan rundt omkring på markederne og restauranter og sådan. Hmm. Hvad svarer man så lige. Måske, at man skal lade være med at købe noget så.

Frygter mikrofonen
Jeg troede selv, jeg var rigtig sej og modig med ord. Det er jeg forhåbentlig også på skrift. Men jeg gruer bare ved tanken om at skulle sige noget i mikrofonen overfor en masse mennesker, jeg ikke kender.

- Jeg elsker at tale i mikrofonen. Fortælle gæsterne alt det jeg ved om Tyrkiet, så de kommer hjem med en god oplevelse, siger Alex Finsen. Han er 19 år. Jeg følger ham til et aften arrangement på tulipanhotellet Vega Star, hvor han skal hygge med gæster og overvære et mavedansershow for gud ved hvilken gang. Han får først fri ved 23-30-tiden.

Alex og de andre kommer ikke sovende til sin løn som guide, og man bliver bestemt heller ikke rig. Man arbejder rigtig meget, men gør det for at opleve verden og få løn for det. Og så skal altid være overskudsagtig.

- Det nytter ikke, at man hidser sig op, selvom en gæst måske gør det. Vi skal altid fokusere på, at få det bedst mulige ud af enhver dårlig situation, siger områdechef Mia Macom.

Sære oplevelser
Jeg spørger guiderne om, hvad jeg kan vente mig af sjove oplevelser med gæster. Alex Finsens historie topper over de andre guider, der ellers er blevet smidt i poolen på hoteltræf, har fået alle fyre på en pub crawl til at smide bukserne eller har skullet skaffe p-piller til en kat.

- Jeg havde en gæst, der skulle have fortrydelses piller til sin hund, da der var en tyrkisk hanhund, der var sprunget på den.

Hun tog selv til dyrelægen og prøvede med gebrokkent tyrkisk at forklare ham her dyrelægen, at hun skulle have fortrydelsespillerne til hunden. Hun lavede håndtegn mod munden og sagde: 'Köpek ben köpek sik... Yok bebek köpek' (Hund.. min hund.. knalde. Ingen baby.. hund). Dyrelægen fortod heldigvis meningen og gav hende pillerne.

Læs mere i morgen, hvor jeg er på egen hånd for første gang.