Indlæser...

Jeg bliver kaldt løgner og kælling

Ekstra Bladet undercover på charterferie tredje del: Nogle gæster er rarere end andre

13:58, 17. jul 2009 | Camilla Cornelius

Det er næsten lige så slemt for Ekstra Bladets journalist at tale til fremmede mennesker i mikrofonen som at blive svinet til.(Foto: Marie Louise Cornelius)
Det er næsten lige så slemt for Ekstra Bladets journalist at tale til fremmede mennesker i mikrofonen som at blive svinet til.(Foto: Marie Louise Cornelius)

Annonce

Der er meget at holde styr på, når man er på sin første hotelvisit. (Foto: Marie Louise Cornelius)
Der er meget at holde styr på, når man er på sin første hotelvisit. (Foto: Marie Louise Cornelius)
  • Tema
  • Så store er de danske charterselskaber Badeferie: Så store er de danske charterselskaber

Annonce

Annonce

I dag står den på de mindre sjove oplevelser, man kan få som guide. Og de er faktisk ikke så små endda.

Det er egentlig interessant hvordan nogle mennesker tror, at de kan tillade sig at opføre sig over for et menneske, som står som repræsentant for noget. I dette tilfælde et rejseselskab.

Derhjemme ville man måske lige tænke sig om en ekstra gang, før man truede folk med tæsk eller gav dem en verbal knytter.

Lufthavns kiks
Jeg oplever i hvert fald noget temmelig bizart på min første hotelvisit. Hver dag tager guiderne rundt til hotellerne, hvor de har gæster, for at sikre sig, at alt er godt. Denne uge har været præget af et kæmpe kiks i Københavns Lufthavn, som sendte flere tusinde danskere på ferie uden deres bagage. Det er ene og alene lufthavnens skyld. Ikke Tyrkiet Eksperten eller andre rejseselskabers.

Overskud og underskud
Selvfølgelig er det ærgeligt og mega irriterende. Men der er altså flere måder at tackle en sådan situation på. Nogle gæster er helt cool. Går blot ud og køber et par shorts og noget badetøj. Andre lader det ødelægge hele deres ferie. Som den gæst, der kommer hen til mig på min første dag 'på egne ben'.

Jeg har lige solgt et par udflugter og sidder og fumler nervøst med penge og kvitteringer. Jeg har svaret efter bedste evne på spørgsmål om hvorfor, der går kameler på gaden, og hvorfor de spiser meget kylling i Tyrkiet.

Menneskelig tordensky
Han ser meget normal ud. Som en rar familiefar på ferie. Han spørger til sin bagage. Jeg siger venligt , at vi afventer nyt fra lufthavnen, og at vi selvfølgelig bringer kufferterne ud, så snart vi har dem.

Så sker forvandlingen. Øjnene bliver små og hadefulde. Den rare familiefar bliver med ét til en bidsk kamphund, der går lige efter struben.

- Du er kraftedeme en kæmpe løgner. Sikke noget pis, du lukker ud. Det er utroligt, at en idiot som dig, nogensinde har fået et job. Du lyver jo din lede kælling. Det er typisk Tyrkiet Eksperten det her.

Tak skæbne. Jeg samler alt mit overskud sammen og prøver igen at forklare, at det det ikke på nogen måde er Tyrkiet Ekspertens skyld, og at alle har gjort alt for at få bagagen frem til folk. Han er ligeglad, og jeg får endnu en gang at vide, at jeg er en 'led løgner'.

For sulan jeg bliver gal og har mest lyst til at skrige igen. Men jeg må bare gå smilende derfra med et 'hav en god dag'. Det kalder jeg overskud.

Kulturforskelle
Nu er det et specielt tilfælde med bagagen. Og ting kan da også gå galt, så folk har grund i deres klager. Men guiderne er blot dem, der udfører andres ordrer.

- Selvfølgelig kan ting smutte, når så mange mennesker skal få tingene til at gå op i en højere enhed. Vi arbejder jo, som mange andre rejsebureauer gør, tæt sammen med et lokalt selskab. Bare kulturforskellene her kan være ret interessante, siger områdechef Mia Macom.

Hun henviser til, at tyrkere ikke altid har den samme opfattelse af service som danskere og omvendt.

- Alle vil sådan set det bedste, men alle arbejder jo ud fra deres egen overbevisning. Tyrkerne kan for eksempel blive helt rystede over, hvor vigtigt det er for danskerne at have marmelade til morgenmaden. Og så er der så meget, vi ikke forstår med hensyn til dem, siger 28-årige Mia Macom, som har boet i Tyrkiet i flere år.

Bange efter trusler
Jeg snakker med flere guider om deres oplevelser med sure gæster. En 19-årig pige fortæller, at hun engang var bange for at gå ned gennem bussen på en transfer (transport til og fra lufthavnen), fordi nogle unge fyre havde truet hende med tæsk og kaldt hende en dum kælling.

- Jeg var virkelig bange. Det er ubehageligt at stå i en sådan situation, hvor man slet ikke ved, hvad man skal gøre. Desuden kan man risikere at støde på dem i løbet af den tid, de er her. Det er altså ikke fedt.

Tænk før du råber
Mia Macom understreger også, at det værste i guidejobbet er, når gæsterne kommer med personlige angreb.

- Det kan godt være, at de bare ser en uniform for et rejsebureau, de er sure på. Men selvom guider sjældent er sarte, tror jeg ikke, der er ret mange derhjemme, der ville more sig over at blive svinet til på deres job.

Tænk lige på det, når du skal ud at rejse næste gang.

Læs mere om mine oplevelser i morgen.

Annonce


Annonce