Indlæser...

Flyselskab glemte 87-årig i rullestol

En 87-årig bedstemor i rullestol blev i en time glemt på et KLM-fly i Amsterdams lufthavn. Først to timer efter landing mødte hun sin ventende familie

11:10, 14. aug 2009 | Camilla Cornelius

KLM glemte en ældre dame i rullestol.(Arkivfoto).
KLM glemte en ældre dame i rullestol.(Arkivfoto).

Annonce

Annonce

Sylvette Landrein blev 'glemt' af kabinebesætningen, efter hun var landet med KLM fra franske Nantes i Amsterdams lufthavn, siger hendes vrede svigerdatter til den hollandske avis, De Telegraaf.

Mistede også kuffert
KLM har undskyldt overfor familien og kaldt hændelsen 'beklagelig.' Også at det store flyselskab mistede den ældre dames kuffert i samme forbindelse.

- Det er helt sindsygt. Min gamle svigermor sad alene i flyet en time uden at vide, hvad der foregik. Jeg spurgte efter hende ved KLM’s skranke, men fik at vide, at jeg bare skulle tage det roligt, siger svigerdatteren ifølge BBC.

KLM benægter og siger, at flyet kun var på jorden i 40 minutter, så var det fløjet videre.

Under alle omstændigheder gik der over to timer efter flyet var landet, før den fremmødte familie fik udleveret svigermor.

Annonce


Annonce