Indlæser...

Kunsten at skænke en fadøl

En japansk bartender har gjort det til en kunstform at servere humle

09:51, 27. aug 2009 | Camilla Cornelius

Annonce

Fadøl skal skænkes med kærlighed - og hele kroppen.(Arkivfoto)
Fadøl skal skænkes med kærlighed - og hele kroppen.(Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Hvis du har en forkærlighed for øl, er det måske Japan, du skal besøge, næste gang du skal ud at rejse.

Den 61-årige bartender Kiyoshi Ebihara er i hvert fald et hit blandt folk, der elsker øl. Mange turister besøger da også den legendariske Lion øl-hal i Tokyos Ginza-distrikt på grund af Ebiharas evne til at få den bedste smag frem i fadøl, skriver Japan Today.

Skal bruge hele kroppen
Ebihara har med over 43 år som bartender serveret flere tusinde kander øl med stor kærlighed, og han har et par tricks i ærmet.

- Tricket er at bruge hele din krop, når du holder kanden i stedet for bare din arm, siger Ebihara med henvisning til at udfordringen er at justere mængden af skum samtidig med, at man hælder den gyldne væske ned i en stor kande, som vejer 2 kg, når den er fyldt.

Alt skal være rent
Veteranen siger at kanden skal holdes på en 11 graders vinkel til hanen. Desuden er det ekstremt vigtigt for øllets smag, at udstyret skal holdes i god stand.

- Øllets smag kan med 80% bestemmes af vedligeholdelsen af tanke og slanger, lyder det.

Selv om ekspertbartenderen nåede pensionsalderen sidste år, servicerer han stadig sine fans på mandage, onsdage og fredage.

Annonce


Annonce