Indlæser...

Billige hoteller i efterårsferien

Hotelpriser er presset helt i bund i den tjekkiske hovedstad, Prag

12:22, 01. sep 2009 | Camilla Cornelius, Kirsten Brogaard

Find billige hoteller i Prag i efterårsferien. (Foto:AP)
Find billige hoteller i Prag i efterårsferien. (Foto:AP)

Annonce

  • Tema
  • Her får du de billigste flybilletter Efterårsferie: Her får du de billigste flybilletter

Annonce

Annonce

Der er gode muligheder for at score sig en billig efterårsferie, hvis man lægger vejen forbi Prag.

Antallet af turister i den tjekkiske hovedstad er nemlig faldet drastisk, og det gør det svært for hotellerne at få fyldt værelserne op.

Spar 40 procent
I løbet af det første halve år af 2009 er antallet af turister faldet med ni procent, og det har startet en priskrig blandt byens omkring 400 hoteller, der kommer turisterne til gode.

Slår man til nu kan, man spare helt op til 40 procent på hotelregningen hos kæder som Best Western and Marriott. Det skriver praguepost.com.

Ikke godt for alle
Men, mens man som forbruger kan glæde sig over de billige priser, bekymrer udviklingen præsidenten for den tjekkiske sammenslutning af hoteller og restauranter, Pavel Hlinka.

- At sætte priserne ned er fint for de store hoteller, men hvad med de små hoteller? De har ikke råd til det, siger han og pointerer, at hotelgæsterne i Prag lige nu får meget mere for pengene, end de betaler for.

De lave turist-tal kom ud i midten af august, og hvis man skal tro chefen for de tjekkiske rejseagenter Viliam Sivek skal man være hurtig, hvis man vil være sikker på at få et værelse i byen.

Efter tallene blev offentliggjort forudsagde han nemlig, at 70 hoteller i Prag vil gå bankerot inden næste års forår.

Flybilletter stiger
Det er ikke noget nyt, at det er dyrere at flyve i ferier. Vi har kigget lidt på tallene og ugen før og ugen efter flyver norwegian til 199 kr. for en enkelbillet til Prag. Men i efterårsferien ligger prisen mellem ca. 849 kr. og 1200 kr.

Længere rejse
Billigere kan det gøres med Click4sky.com, men så har du også seks timers stop i Schweiz.

Eksempel: Ud: mandag d. 12 oktober til 449 kroner. Hjem: Torsdag d. 15 oktober til 449 kroner. = 898 + skatter og det er den eneste afgang i efterårsferien

Tager du toget med DSB orange Europa koster det: Ud: 836 kroner. Hjem: 836 kroner = 1672,-

Annonce


Annonce