Indlæser...

Trussetyv løs i lufthavn

Kvinder klager over flyselskab, fordi de får stjålet deres trusser af bagagepersonalet

12:55, 13. okt 2009 | Camilla Cornelius

Man skal passe på sine trusser, hvis man rejser med flyselskabet Air Niugini. (Foto: Claus Lunde)
Man skal passe på sine trusser, hvis man rejser med flyselskabet Air Niugini. (Foto: Claus Lunde) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Annonce

Undertegnede har engang prøvet at få stjålet mine trusser, da jeg var i Japan i en længere periode. Trusserne hang til tørre på min altan, da de pludselig var væk. Dog har jeg aldrig prøvet at få stjålet undertøj ud af min bagage.

Kuffert brudt op
Men det har fire kvinder indtil videre oplevet i Papua New Guinea. Det er flyselskabet Air Niuginis bagagepersonale, som tilsyneladende har en fetisch for truser.

Efter en flyvetur med selskabet var en af kvindernes kuffert brudt op og det eneste, der var stjålet et par g-strengs trusser og et par såkaldte 'hipsters'.

- Jeg var dybt chokeret. Det er simpelthen for klamt. Jeg har rejst over hele verden, men har aldrig oplevet noget lignende, lød det fra en af kvinderne, der ønsker at være anonym.

Undersøger sagen
En anden kvinde opdagede at et par pink underbukser var væk.

- Det, der gør det allermest underligt er, at jeg havde flere ting, der var langt mere værdifulde, siger hun ifølge News.au.com.

Air Niugini har sat en undersøgelse i gang for at finde trussetyvene.

- Vi har talt med personalet omkring de stjålne sager, men er ikke kommet frem til, hvorfor det er bestemte sager, der bliver snuppet, siger en talskvinde.

Annonce


Annonce