Berlin i børnehøjde

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Kaya Freitag med hjælp fra mor Thomsen Dag 1:
Vi er kun nået gennem sikkerhedskontrollen i Kastrup, da jeg får øje på et fastklistret tyggegummi på gulvet. Jeg kaster mig straks fladt ned på maven for at fiske det op. Allerede dér får mine forældre et lidt træt udtryk i øjnene. Vi skal fire dage til Berlin. Jeg er et år, og det er min første storbyferie.

Området vi skal bo i hedder Prenzlauer Berg, et tidligere arbejderkvarter. Der er transportstrejke i Berlin, så vi går en tur i solen på den nærliggende Kastanienallee. Området minder om Vesterbro i København med små caféer, citybohemer og butikker med interiør og streetwear.

Det er fedt at strække benene og selv bestemme retningen, men mor og far synes nok, det går lidt langsomt og planter mig til sidst i klapvognen. Vi kører i retning af Fernsehturm, en betonstang med en kugle på toppen. Undervejs kommer vi forbi en kæmpe legeplads. En lidt ældre dreng leger med en rive. Jeg tager den fra ham. Han hælder sand på mig.

Dag 2:
Mine forældre har læst i en guidebog, at det mest oplagte sted at starte en Berlin-tur er i området ved Unter den Linden. Så det gør vi. Trafikken på den dobbeltsporede boulevard er øredøvende. Så er der langt sjovere ved Brandenburger Tor. Der er nemlig rigtig mange duer på pladsen.

Der er en 150 meter lang kø foran Reichstag-bygningen. Alle venter på at komme ind, og mine forældre når igen at få et frustreret udtryk i ansigtet, da en servicemedarbejder henvender sig til dem. Han har set mig i klapvognen. Han fortæller, at vi kan komme foran køen ved at bruge handicapindgangen. Flink mand.

Den oprindelige Reichtstag-bygning brændte i 1933 og havde i mange år en ubetydelig rolle indtil 1999, hvor den igen blev parlamentets hovedsæde og fik sin flotte, nye glaskuppel. Alt det kan de voksne læse på nogle plancher, der giver en lyn-gennemgang af Tysklands historie. Jeg leger med de hvide lys i gulvet. De sidder alle fast.

Vi går videre til Checkpoint Charlie og Topographie des terrors, en udendørs udstilling om nazisternes forbrydelser og Murens opførelse. Små skilte i fortovet markerer, hvor Muren gik indtil 1989. Jeg forsøger at samle dem op - uden held.

Dag 3:
Berlin Zoo er turens højdepunkt. Specielt flodhestene - eller nærmere de fugle der spiser flodhestenes afføring - er frygtelig spændende. Haven er smukt indrettet, og der er mange dyr: Sæler, der bliver trænet, den sort-hvide panda, kongepingvinerne og de mindre pingviner, man næsten kan røre, og kondorerne, der tørrer vingerne i solen. Vi stopper op ved bøflerne. Jeg fortæller dem en hel masse, men de svarer ikke. Zoologisk Have er så stor, og der er så meget at se, at jeg falder omkuld i klapvognen, lige som vi når abehuset.

Men jeg er frisk og veludhvilet, da vi senere besøger varehuset KaDeWes bamseafdeling. Her er alle bamserne lige så store som dyrene i zoo. De bevæger sig og siger lyde. Det samme gør jeg.

Dag 4:
Det er regnvejr i dag, så turen går til det Jødiske Museum i Kreuzberg, der er en gennemgang af 2000 års jødisk historie. Jeg sover fra den jødiske forfølgelse i 1096 helt frem til Auschwitz og videre til årene efter Anden Verdenskrig, men vågner dog tids nok til at opleve Tomrummet, en kæmpe sal med jernmasker strøet ud over gulvet. Mundene er formet som skrig, og maskerne giver en høj lyd, når nogen går på dem. Lidt uhyggeligt.

God timing er essentiel, når man er ude at rejse med sine forældre. De sidste par timer har jeg nægtet at sidde i klapvognen og er blevet båret på armen for at speede tempoet lidt op. Resultatet er et par forældre med lange arme. Jeg liver dem op ved at sige mine første rigtige ord. Det er det helt rigtige tidspunkt. Hvis man vil med på storbyferie en anden gang, må man vide, hvornår man skal give sine forældre små succesoplevelser.