Indlæser...

Her skal du IKKE ha' sex på rejsen

Fra vanvittige sexlove hen over væmmelige slidskader og urofile fisk – der er mange steder, man skal passe på, hvis ferien udvikler sig romantisk

13:03, 22. dec 2009 | Morten Vendt

Det kan være fristende. Men stranden er et af det steder, man skal passe på med at følge kødets lyster. (Foto: Polfoto)
Det kan være fristende. Men stranden er et af det steder, man skal passe på med at følge kødets lyster. (Foto: Polfoto)

Annonce

Annonce

Annonce

Sex er dejligt – ingen tvivl om det. Og hvorfor skulle man holde sig tilbage, bare fordi man er på ferie? Jo, det er der skam adskillige glimrende grunde til.

Gale regler
Det er oplagt, at det ikke er velset at gå til kødmakronerne under et besøg i for eksempel Vatikanet eller op ad grædemuren i Jerusalem. Det er fair nok. Man skal behandle folks symboler pænt, når man besøger dem.

Men faktisk har mange steder, hvor man ellers føler sig på nogenlunde sikker grund, regler der begrænser ens korporlige friheder en del. For eksempel i 'The Land of the Free', USA er der mange steder, hvor den lokale lovgivning er meget specifik på disse punkter.

I New Hampshire er man i øjeblikket ved at overveje, om man skal afskaffe en gammel lov mod utroskab. Men ind til det sker, så skal man lige tjekke, om det nu også er ens ægtefælle, man har sex med, inden man går i gang.

Ellers står man potentielt til en bøde på 1.200 dollars. Hvilket dog er en mild straf i forhold til den tidligere praksis med at udstille synderen i to dage på torvet med en løkke om halsen.

I Utah kan man komme galt af sted helt alene. Her bliver onani nemlig, lige som anal og oralsex, og mere eller mindre alle former for sex undtagen den mellem to mennesker i missionærstillingen, betragtet som sodomi, og kan give fængselsstraf. Til gengæld er det, i følge lokal lov ikke sodomi at have sex med et dyr – med mindre man gør det for professionelt

Og de to stater står skam ikke alene – læs om mange flere sære love på www.weirdsexlaws.com

De helt forkerte omgivelser
Det giver vel også nærmest sig selv, at sex på indlandsisen og i Saharas middagshede kan være mere end bare uhensigtsmæssigt. Men 'Sex on the Beach' – det må da være et hit?

'Nooot, so much', som de siger i det store udland.

Ud over, at det ofte er ugle set at gå til den på offentlige steder som for eksempel i vandkanten, på en charterdestination, så er der en anden faktor, man bør tage højde for; Sand har det nemlig komme ind alle vegne advarer erfarne strandduskere om.

Og kombinationen af sand og friktion kan godt ende med at gøre mange aktiviteter – som for eksempel at gå, tisse eller sidde ned – meget ukomfortable resten af ferien.

Vulkanske øer som for eksempel Madeira eller Sicilien har strande med ekstragroft lavabaseret sand, der derfor gør sig ekstra dårligt som elskovsunderlag

Kalkstenshuler er heller ikke et optimalt sted at træde af på naturens mere kødelige vegne, selvom det kan se praktisk privat ud, med sådan et dybt, mørkt hul i bjerget fyldt med afsidesliggende krinkelkroge. Specielt hvis hulen er en af de mange, der har udviklet drypsten. Disse kalkaflejringer er ikke blot ganske ukomfortable at ligge på – de risikerer også at falde ned om ørerne på jer, hvis lydniveauet under akten overstiger et vist niveau...

Fæle dyr
Og apropos huler. Tjek også lige for flagermus, inden i går for langt ind. De i øvrigt meget fredelige små dyr har nemlig – lige som os andre i øvrigt – en tendens til at skulle af med, hvad de indtager i løbet af natten. Det gør de gerne, når de hænger og sover i løbet af dagen.

Resultatet, der har det med at samle sig på bunden af hulerne kan vokse til proportioner, så dunsterne derfra helt fortrænger ilten fra omgivelserne og gør det umuligt at trække vejret. Og det er i øvrigt ikke bare livsfarligt – det er også pænt ulækkert.

Mens vi er ved dyrene, kan vi lige slutte af med en advarsel til eventuelle badegæster i den imponerende flod Amazonas og dens mange bifloder.

Om du så er ude at bade med en kåd, kåd Scarlett Johansson eller George Clooney, (alt efter smag i drømme-badebuddies), så hold for Guds skyld badetøjet på! Floderne her er nemlig hjemsted for den frygtede Candiru, der sandsynligvis er den ondeste lille fisk, der nogensinde har udviklet gæller og er begyndt at svømme rundt.

Den lille satan bliver ikke meget mere end et par centimeter lang, men det er også rigeligt til at svømme op og sætte sig i urinrøret på dyr eller mennesker, der er så uforsigtige at bade afklædte i floden. Når først den lille fisk har fundet sig godt til rette, slår den et par små modhagefinner ud, der gør den umulig at fjerne uden en operation. Et møde med fisken skulle – ikke overraskende - være en relativt ubehagelig oplevelse.

God tur!

Annonce


Annonce