Indlæser...

Kørte timevis for at aflevere glemte penge

New Yorks ærligste taxichauffør brugte juleaften på at finde en 72-årig italiensk turist, der havde glemt 10.000 dollars i kontanter i hans taxi.

09:03, 13. jan 2010 | Rasmus Wind

Annonce

Annonce

Annonce

New Yorks taxichauffører har mildest talt ikke det bedst ry, men den 28-årige Mukul Asaduzzaman gjorde juleaften sit til at forbedre branchens omdømme.

Der kørte han med den 72-årige italienske turist Felicia Lettieri, som var i New York med seks familiemedlemmer. Felicia Lettieri havde rejseselskabets samlede budget på over 10.000 dollars (cirka 51.000 kroner) i sin pung, men glemte den i taxaen inden hun steg ud.

Hun kontaktede straks politiet, da det gik op for hende at pungen manglede, men som man kunne forvente var beskeden, at hun ikke skulle regne med at se pengene igen.

Men politiet kunne ikke vide, at hun havde kørt med New Yorks ærligste taxichauffør.

Da chaufføren fandt pungen kørte han straks de godt 70 kilometer fra Manhatten til Long Island for at forsøge at finde den uheldige turist på en adresse, som han havde fundet i pungen. Der var ingen hjemme, men Mukul Asaduzzaman lagde sit telefonnummer på en lap og blev ud på aftenen ringet op af den glemsomme turist.

Derefter tog han turen tilbage til Long Island, men nægtede at modtage den dusør, som Felicia Lettieri tilbød ham.

- Da jeg var fem år gammel sagde min mor til mig, at jeg skulle være ærlig og arbejde hårdt, så jeg kunne komme frem i verden, siger den usædvanligt ærlige taxichauffør til New York Post

Annonce


Annonce