Indlæser...

Flyselskaber tjener kassen på bagage

Store amerikanske ruteflyselskaber fortsætter med at skrue op for bagage-afgiften. Afgifter giver flyselskaberne milliardindtægter

13:16, 19. jan 2010 | Camilla Cornelius

Det kan godt blive en dyr fornøjelse at have flere stykker bagage med sig på rejsen. (Arkivfoto)
Det kan godt blive en dyr fornøjelse at have flere stykker bagage med sig på rejsen. (Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Annonce

Nu hæver SAS’ amerikanske alierede, United Airlines, som det seneste store ruteflyselskab prisen for bagage, som skal med på ferie.

Booker man flybillettet efter torsdag og med afrejse torsdag i næste uge, vil det første stykke indtjekkede stykke bagage koste omkring 130 kr. Kuffert nummer to koster omkring 185 kr, skriver Take Off.

Flere selskaber er med
Delta og Continental oplyste i sidste uge, at de også hæver prisen for bagage i flyets lastrum. Undtaget for de fleste bagagetillæg er bl.a. passagerer på første klasse, samt dem, der flyver ofte og har det rigtige bonussystem.

Europa er med
Flere europæiske flyselskaber er begyndt at tage betaling for kuffert nr. 2 på rejser til og fra USA. SAS har flere gange afvist, at betaling for bagage er på vej hos dem.

Populært at være gratis
Hos USAs største flyselskab, lavprisselskabet Southwest Airlines, er første og andet stykke bagage stadig gratis. Southwest var forrige år verdens største flyselskab med 102 mio. passagerer.

Gary Kelly, Southwests koncernchef, siger, at gratis kufferter har forøget dets markedsandel i USA 1 %, fra 800 mio. dollars til 900.

De store amerikanske flyselskaber begyndte i 2008 at opkræve betaling for bagage. Alene i tredje kvartal af sidste år gav det flyselskaberne i USA en ekstra indtægt på små 4 milliarder kr., oplyser USAs svar på Danmarks Statistik.

Annonce


Annonce