Indlæser...

Dobbelt op på Dracula

19:42, 28. feb 2010 | Kim Karmark

Annonce

Det falske Dracula-slot. (Foto: Kim Karmak)
Det falske Dracula-slot. (Foto: Kim Karmak)

I grevens fodspor
Brasov er en rar og hyggelig by. Meget tysk og centraleuropæisk. Byen ligger knap 200 km nord for Bukarest.

Det uægte Dracula-slot ligger lige uden for byen og er meget nemt at finde.

Det ægte Dracula-slot ligger sydvest for Brasov og nordvest fra Bukarest. Kør imod Curtea de Árges og kør nord ud af byen ad landevej 7C, fortsæt 25 km til landsbyen Arefu og så yderlige fire km. Kommer du til det hydroelektriske kraftværk, er du kørt for langt og skal 500 meter tilbage igen.

Dracula
Den historiske grev Dracula var en blodtørstig person, der levede i det 15. århundrede og kæmpede drabelige kampe mod tyrkerne og ungarerne. Den unge greve endte som konge af Valakiet og Transsylvanien hele tre gange inden sin død i 1476.

  • Tema
  • Kom billigt af sted på ski Kør selv-ferie: Kom billigt af sted på ski

Annonce

Annonce
Myten om Grev Dracula er big business i Rumænien. At det hele er baseret på snyd og bedrag og tvivlsomme historier er noget helt andet.

Den historiske Dracula har ikke noget at gøre med Bram Stokers vampyrgreve fra bogen, men det har ikke afholdt rumænerne fra at bygge en større industri op. Perfekt med to slotte - et ægte, der er en total ruin, og det uægte, der aldrig er blevet beboet af grev Dracula.

Som kør selv-turist i Rumænien bliver man nemt lokket til Transsylvanien. Bare navnet vækker historier om blod og hugtænder. Det er dog et smukt landskab, der udgør kernen i det moderne Rumænien. Det var her tyskerne bosatte sig i 1200-tallet, inviteret til at beskytte handelsvejene og danne bolværk imod øst.

Sejlivet vampyr-myte
Slottet Bran - kendt og promoveret som Draculas slot - ligger ganske få kilometer fra byen Brasov og er en kæmpe turistfælde med boder, et lille 'uhyggeligt' tivoli, guidede rundture, sælgere og bus efter bus med Dracula-turister.

Den gamle Greve har formentlig slet ikke boet på slottet, men hvad betyder det. Turister har brug for et fysisk sted, når vampyr-myten skal udleves.

Det ægte Dracula-slot hjælper overhovedet ikke turisterne på vej. Slottet er en ruin, der ligger dybt inde i de transsylvanske Karpater-bjerge.

Der er ikke en ordentlig by i nærheden, hvor man kan bo. Vi endte hos en sigøjnerfamilie, der tjente lidt ekstra ved at leje værelser ud - fantastisk god oplevelse.

Der er 1400 trin op til slottet, der ligger smukt på toppen af et klippefremspring, og det er da federe at være det rigtige sted end at besøge en kulisse. Og det bedste: Det ægte Dracula-slot har man for sig selv.

Her er ro til, at man kan fundere over virkelighedens grev Dracula og hans kamp mod tyrkere og ungarere og lade sig besnære af, at hans kone kastede sig i døden fra slottet for ikke at ende i hænderne på tyrkerne.

Læg dertil, at det er næsten gratis, og at man bliver belønnet med en helt enestående udsigt, når man først har kæmpet sig op til ruinen.

Annonce


Annonce