Indlæser...

Her æder hajen dig

Australien er det land, hvor du har størst risiko for at møde en haj i bølgerne

13:33, 03. mar 2010 | Camilla Cornelius

Det er aldrig sjovt at møde en haj i havet. (Arkivfoto)
Det er aldrig sjovt at møde en haj i havet. (Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Annonce

Siden jeg så 'Dødens Gab', da jeg var lille, har jeg altid frygtet at blive angrebet af en haj i havet. Også selvom jeg egentlig godt vidste at sandsynligheden for det, var nærmest ikke-eksisterende, der hvor jeg badede. Vi har lavet en liste over de haj-angreb, der er sket for nylig verden over, og som har kostet menneskeliv.

Her kan du se listen over de lande, hvor der er størst risiko for at støde ind i de farlige rovdyr.

3. februar 2010
En 38-årig amerikaner kitesurfer ud for Stuart Beach på Floridas østkyst, da han bliver angrebet af en gruppe hajer. Den 38-årige mand reddes i land af en livredder, men alle genoplivningsforsøg er forgæves, og den 38-årige bliver erklæret død på hospitalet.

13. januar 2010
En 37-årig mand fra Zimbabwe bliver dræbt af en hvid haj ved den populære Fish Hoek Beach i Cape Town, Sydafrika. Den 37-årige mand står i vand til brystet og justerer sine svømmebriller, da hajen angriber og trækker ham længere ud i vandet. Flere vidner ser hajen med manden i munden, og mandens lig bliver aldrig fundet.

29. august 2009
En 23-årig mand bliver dræbt af en haj, da han surfer ud for Mossel Bay på sydspidsen af Sydafrika. Den 23-årige får det ene ben bidt af ved knæet, men bliver trukket i land af sin ven. Den 23-årige dør på hospitalet af sine kvæstelser.

1. marts 2009
En 15-årig australsk dreng surfer sammen med sin far ud for Avalon Beach ved Sydney, da de blev angrebet af en tyrehaj. Hajen bed drengen i benet, men faderen fik ham bragt i sikkerhed, og sårene var ikke livstruende. Det var det tredje hajangreb inden for tre uger på denne strand.

26. juli 2008
En kvinde snorkler ved Makaha Beach på Honolulu, Hawaii, da hun bliver angrebet af en haj, som bider hende i overarmen. Hun er i stand til selv at komme i sikkerhed på stranden og overlever angrebet.

Se flere rædselshistorier her

Research: Lene Jakobsen, Ekstra Bladets og Politikens Bibliotek

Annonce


Annonce