Indlæser...

Lavprisselskaber snyder med lufthavne

Når man køber flybillet til europæiske storbyer, kan der være over 100 kilometer ind til selve byen

10:09, 09. mar 2010 (Opdateret tid: 10:12, 09. mar 2010) | Camilla Cornelius

Tag lige lommeregneren frem før du rejser.(Foto: Colourbox)
Tag lige lommeregneren frem før du rejser.(Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Annonce

Hjemmesiden Skyscanner har lavet en opgørelse over, hvor langt væk man rent faktisk kan havne, når man flyver til destinationer, som betegnes som hovedstad.

- Der er ingen regler eller internationale standarder for, hvor langt en lufthavn må ligge fra en by. Hvad lufthavnen kalder sig, må den helt selv om, siger kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker, til tgt.dk

Billigere for flyselskabet
Det er London Oxford Airport et godt eksempel på. Sidste år valgte man at føje 'London' til lufthavnens navn, selv om den faktisk ligger knap 100 km fra den britiske hovedstad.

- Det er ingen hemmelighed, at især efter lavpriskonceptet er blevet så dominerende, er det blevet attraktivt for mange lavprisselskaber at flyve til de mindre lufthavne, som ligger i randen af en metropol. Her er passagertaksterne og landingsafgifterne ikke så høje som i de store lufthavne, siger Thorbjørn Ancker.

100 kilometer væk
Lavprisselskaberne tager det altså ikke så tungt om lufthavnen ligger i en by rigtig langt væk fra den hovedstad, som den skulle repræsentere.

- De færreste aner for eksempel, hvor Skavsta-lufthavnen ligger, så derfor giver det ikke meget mening at sælge flybilletter dertil. Så det er klart, at flyselskaberne kalder destinationen 'Stockholm,' men der er dog ca. 100 km til den svenske hovedstad fra Skavsta, lyder det fra Thorbjørn Ancker.

Thorbjørn Ancker - og vi her på redaktionen, opfordrer derfor jer, der skal ud at rejse, til at tjekke hvor meget tid transporten tager fra de forskellige lufthavne, samt hvor meget transporten koster ind til byen. Nogle gange kan det nærmest ikke betale sig at flyve lavpris, når man regner det hele sammen.

Se her hvor langt lufthavnene i virkeligheden ligger fra byen.

Annonce


Annonce