Harzen er blevet populær igen

2

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Hvem husker ikke, når der blev bomstille omkring bordet, fordi man fortalte, at årets ferie skulle gå til Harzen. Stilheden blev brudt af enkelte fnis, et par opgivende skuldertræk - og så var emnet ellers forvist.

Mange vil i generationen fra omkring 1955 og frem med garanti nikke genkendende til denne situation. Hvad der præcist gjorde Harzen fortjent til fordomme, må forblive lidt i det uvisse. Kan det være fordi, det ikke ligger særlig langt væk - højst tre-fire timers bilkørsel fra grænse og færgeleje? Kan det være fordi, bjergene ikke når de alpine højder? Kan det være fordi, der spises mange pølser og drikkes øl i højere grad end foie gras og sauterne? Eller kan det skyldes, at der på et tidspunkt ganske rigtigt var flere ældre end unge?

Harzens renæssance
Svarene må blafre lidt i vinden. Det sidste, hypotetiske spørgsmål kan dog nemt besvares, for det er jo klart, at så længe, de yngre fandt det yt at komme her, så blev det jo en selvopfyldende profeti, at de ældre udgjorde flertallet af turister. Nå, andre lokaliteter har delt samme skæbne - tænk bare på Gardasøen og Mallorca. De steder har præcis som Harzen oplevet en renæssance. I dag er det ikke bare o.k. at besøge Harzen - det er nærmest in.

Dette skovklædte bjergplateau, som rejser sig fra den flade, nordtyske slette, er et vidunderligt skatkammer af natur, kultur og historiske, charmerende byer, hvoraf to er på Unescos Verdensarv-liste, nemlig Goslar og Quedlinburg. Sidstnævnte ligger i den østlige del af Harzen, som før genforeningen var med i DDR. Bjergene rager såmænd kun op i 1142 meter på det højeste sted ved Brocken. Men det er vel næppe antal meter, som gør det. Så skulle Alperne jo skamme sig ved siden af Himalaya og Andes.

Her rammer hygge plet
Og så byder de på et væld af aktivitetsmuligheder for alle. Cykling på mountainbike er blevet vældig populært blandt sports- og naturfreaks. For ikke at tale om de hundreder af kilometer vandrestier i alle sværhedsgrader. Okerdalen er opstået efter bygning af dæmningen Okertalsperre og giver ideelle muligheder for windsurfing. Børn og forældre vil nyde en tur med den lille Brocken-jernbane gennem bjergene. Eller far vild i de vidunderlige middelalderstræder i Goslar, Quedlinburg og Wernigerude, hvor ordet hygge rammer plet. Og så er maden faktisk vældig god - jo, den er rustik, hvis man vælger lokale egnsretter - men bestemt med raffinement. Øllet behøver næppe nogen anbefaling, for den kunst har ingen vist betvivlet tyskernes evner udi.

Nostalgi for tog-freaks
Et par trin op, og så begynder eventyret på smalspor. Toget Harzer Schmalspurbahn, som afgår fra Wernigerode er et af de sikreste hits på en tur rundt i Harzen. Harzquerbahn, Brockenbahn og Selke-thalbahn dækker tilsammen en stor del af trafikken i det østlige Harzen. Fra Wernigerode kan man kombinere Harzquerbahn og den lille sidebane Brockenbahn, der har station i Drei Annen Hohne, og herfra kører til toppen af Brocken. Hele turen varer halvanden time. På de sidste 19 km skal det stærke tog hæve sig 600 m opad, så alene denne strækning tager en time.

Skatten Goslar
Harzens mest berømte by, Goslar, er ganske enkelt det første, de fleste tænker på, når man nævner Harzen. Selv om den er i svær konkurrence med distriktets anden store by, Quedlinburg, når det gælder historie og den helt specielle arkitektur i byernes gamle dele, så kan Goslar altså slå rivalen, når det drejer sig om beliggenhed.

Goslar ligger et stykke oppe ad bjerget, som troner endnu videre op, når man kigger over gavlene i byen. Konkurrenten kan ikke hamle op med denne egenart. Ellers er de begge på Unesco-verdensarv-listen. De tysk-romerske kejsere holdt til her for hen ved tusinde år siden. Husene er i raffineret bindingsværk, og beklædte med skifer-plader i smukke mønstre. Meget af byens rigdom stammer fra de nærliggende Rammelsberg-miner, hvorfra man helt frem i moderne tid hentede kostbare mineraler.

Quedlinburg - ud af DDR-asken
Er Goslar charmerende og historisk interessant, så lader Quedlinburg ikke Harzens 'hovedstad' noget efter. Denne perle af middelalder var indtil genforeningen dømt til en tilværelse i evigt forfald. Ved første øjekast er byen et frilandsmuseum, fordi bygninger, gader og stræder - og ikke mindst dens torv - næsten er for godt til at være sandt. Heldigvis følger med den prestigefyldte optagelse på FN-listen, at alt er fredet.

Adelige frøkeners domæne
Rådhuset er fra 1320 og rummer malerier af højdepunkterne fra byens farverige historie. Udenfor på det store torv ligger masser af hoteller, caféer og restauranter. Afse nogle timer - gerne en hel dag på at gå på opdagelse. Kig indenfor på slotsmuseet. Oprindeligt var museet, som hedder Frauenstift, et kollektiv for adelige, ugifte kvinder, men deres indflydelse i middelalderen var forbløffende stor.

Byen Wernigerode i det gamle DDR er ikke bare et skatkammer af historie og charmerende middelalder. Byen huser også Harzens - og måske Tysklands - mindste hus. 10 kvadratmeter. Det ligger klemt inde mellem to større i Kochstrasse. Efter sigende skal 11 personer have levet her. Køkken, stue og kammer er her. Helt indtil 1976 var det beboet - dog af enlig person. I dag et museum.

Klik her og læs om de tusind år gamle miner.