Indlæser...

Ingen grund til påskepanik: Stadig flybilletter

Mens charterbranchen melder stort set udsolgt til påske, har flyselskaberne stadig masser af billige billetter

16:23, 18. mar 2010 | Marianne Gram

Påskeferie på Mallorca? Du kan stadig få billige flybilleter og holde ferie i smukke Port de Soller. Foto: AP
Påskeferie på Mallorca? Du kan stadig få billige flybilleter og holde ferie i smukke Port de Soller. Foto: AP Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Annonce

Her op til weekenden har Ekstra Bladet Ferie tjekket, hvad mulighederne er for at finde en påskerejse, hvis du lige nu beslutter dig for at ville af sted. Hvor charterturene stort set er revet væk, ja, så lykkedes det os faktisk at finde adskillige flybilleter bl.a. til Mallorca, Gran Canaria, Malta, Allicante og Kreta. Og det endda til en fornuftig pris.

Verden ligger åben
At der stadig er masser af flybilletter at få bakkes op af Kenneth Karskov fra flysøgemaskinen Viviro.com:

- Der er fortsat god plads på ruteflyene ud af Danmark i påskedagene, så der er ingen grund til at blive grebet af panik. Hele verden ligger fortsat helt åben for rejselystne danskere, fortæller han.

London til 199 kr.
Og det er tilmed til at finde billetter til en billig penge. Som eksempel på de billige flybilletter med afrejse i april, nævner Kenneth Karskov bl.a. Berlin fra 124 kr., Amsterdam og London fra 199 kr., samt Wien og Mallorca fra 299 kr.

På Ekstra Bladets Ferieredaktion fandt vi billetter til f.eks. Nice fra 399 kr. og til Alicante fra 499 kr.

- Det er en smule dyrere at rejse henover påsken end i resten af april, men der er langt fra udsolgt, og det er i hvert fald slet ikke så dyrt at komme af sted, som charterbranchen i øjeblikket advarer om, siger Kennett Karskov.

Få flere ideer til påskeferien i Ekstra Bladets ferie-tillæg lørdag.

Annonce


Annonce