Når man med solen i øjnene kører nord for Brisbane og ind i den australske delstat Queensland, bevæger man sig for alvor i dyrenes og ikke mindst krybdyrenes verden the outback.

Her på den tørre, røde jord - blot en times kørsel fra storbyen Brisbane - ligger Australia Zoo. Det er den zoologiske have, som den nu afdøde krokodillejæger Steve Irwin drev med stor succes.

Den verdensberømte zoologiske have ligger naturligvis på Steve Irwin Way, og der er masser af skilte. Det er et sted for alle typer. Unge, ældre, familier, par, enlige. Man bliver helt overvældet af de tætte oplevelser, man får med havens mange dyr.

Gratis shows
Forventningerne var høje, og vi var klar. Da haven åbnede, havde vi allerede parkeret vores autocamper på den gigantiske parkeringsplads. Allerede uden for haven startede oplevelserne, da en stor dromedar stak sit hoved helt hen til os og snusede nysgerrigt.

Vel inde var vi ved at træde på de gekkoer, som susede lystigt rundt på stierne. Vi var ivrige for at se det hele, og vi startede med et show i Crocoseum, der er en enorm arena, hvor der flere gange om dagen er gratis shows. Der er plads til 5000 tilskuere, og det er klart et besøg værd. Men sæt dig ikke i solen - det er alt for varmt i denne gryde. Og husk solcremen.

Enorm krokodille
Som tilskuer lærer man en masse om at omgås de farlige dyr i den australske natur, men vi ser også dyrene på helt tæt hold, når de jager efter bytte eller svømmer i vandet.

Søde piger gik rundt blandt publikum med slanger, mens en gigantisk pyton svømmede i den indhegnede arena. På et tidspunkt kom der også store, flotte papegøjer, som skrigende fløj over ens hoved og bredte deres farvestrålende vinger ud.

Endelig kom det, som de fleste ventede på: krokodillerne.

To modige 'croc-men' i kaki gik ind til den enorme krokodille, og via højttalerne forklarede den ene, at han absolut ikke stod så tæt på, hvis rygterne om krokodillers hurtighed talte sandt.

Før Steve Irwin døde, var det ham, der fik krokodillerne til at springe højt, når han fodrede dem i Crocoseum, men selv om det ikke er 'den ægte' krokodillejæger, er showet alligevel spektakulært.

Nuttede koalaer
Krokodillen var til at starte med noget langsom i optrækket, men da den først havde fået færten af det blodige kød, som de to ’croc-men’ viftede med, kan det nok være, den kunne hoppe højt. Det er forståeligt, at der er store skilte, som advarer os besøgende mod at række ind over rækværket. Disse grønne skabninger er livsfarlige.

Efter en times fantastisk show var det tid til at opleve resten af den enorme have. Heldigvis havde vi lejet en trækvogn til de små, så de ikke klagede over trætte ben. Det var et fornuftigt valg.

Vi så de nuttede koalabjørne, som fuldstændig ligner bløde tøjdyr. Men hvis man får øje på deres kløer, kan man godt se, de ikke er lige bløde over det hele. Vi fik lov til at komme helt tæt på og klappe koalaerne, som vi også kunne blive fotograferet med.

Klappe klappe klappe
I slangegrotten er man glad for, man ikke kan komme alt for tæt på krybene, for flere af dem har så megen gift i sig, at den snildt kan dræbe et menneske. Af skiltene fremgår, at flere af de meterlange, giftige slanger lever lige der, hvor Australia Zoo ligger. Det kan nok være, vi så os grundigt for de følgende dage.

På vej rundt i haven mødte vi flere gange dyrepassere, som havde et dyr med, vi kunne klappe. Mest spændende var nok, da vi klappede en babykrokodille og en øgle med blå tunge. De var varme og faktisk lidt bløde.

Krokodiller kommer i alle størrelser, men den største, man nogensinde har fundet, er der en gipsafstøbning af i Australia Zoo. En ordentlig kleppert på flere meter og med et gab så stort, at lillebror på et år sagens kunne ligge mellem de skarpe tænder. Det brød han sig nu ikke meget om...

Legesyge tigre
I det asiatiske område fandt vi de sultne elefanter og legesyge tigre. Elefanterne kan man håndfodre, og selv om der er mange i kø, går det hurtigt. Det er en stor oplevelse at stikke en gulerod hen mod elefantens snabel, for derefter at se den kaste guleroden ind i gabet.

De legesyge tigre er bag et højt hegn af glas, hvor de blandt andet leger og jager i vandet.

Vil man være dyrepasser for tigrene i Australia Zoo, skal man binde sig til en kontrakt på mindst fire år, hvor man en stor del af tiden er sammen med tigrene, for at blive en accepteret del af flokken. Vi så også et par dyrepassere sidde hos tigrene og bare læse avis. Men kattedyrene var nu også lige blevet fodret.

Vores lille familie tog først hjem, da haven lukkede. Vi gik igennem området med souvenirs, hvor man kan købe alt i merchandise og gejl. Vi fik en pose vingummier formet som krybdyr og et par postkort som et fjollet minde om en fantastisk dag. Helt tæt på dyrene.