Men hører jævnligt om folk, der stjæler printerpapir og kuglepenne på jobbet.
Men meget få kontortyve er så effektive og systematiske, som den nu 28-årige
fotograf, som over en periode på flere år stjal alt fra servietter til
tallerkener, bestik og tæpper fra 1. Klasse på fly fra primært Air France.
LÆS OGSÅ: Pas på! Kriminaliteten firedobles nær storbylufthavne
Air France alene vurderer, at hans tyverier beløber sig i cirka 75.000 kroner, og dertil kommer tyverierne fra andre flyselskaber.
Hans projekt faldt dog sammen, da han blev taget på fersk gerning med en hel taske fuld af nøgleringe, da hans fly landede på den franske ø, Réunion, i Det Indiske Ocean.
LÆS OGSÅ: Sikkerhedspersonale stjal fra flypassagerer
De mange genstande forsøgte han gennem årene at sælge på Internettet, men flytallerkener, nøgleringe og servietter har dog næppe gjort det til nogen millionforretning for den unge mand, der må have betalt en formue for billetterne til 1. Klasse.
Nu følger så en række undersøgelser af, hvorvidt manden er med i en international forbryderring, der har specialiseret sig i tyverier fra fly, skriver nyhedsbureauet AFP...
