Den dag Pompeji døde

19

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Da indbyggerne i oldtidsbyen Pompeji i det sydlige Italien vågnede den 24. august i år 79 anede de ikke, at de senere på dagen skulle blive hovedpersoner i verdens til dato mest berømte vulkanudbrud.

Men det skete, da den nærliggende vulkan Vesuv gik i et voldsomt udbrud, og enorme mængder af aske, pimpsten, lava og giftige gasser blev spyet ud over byen.

De overlevende beskrev det som et stort lysglimt, der blev efterfulgt flere jordskælv samt et tiltagende mørke i takt med, at den over 20 km høje røgsky fra Vesuv dækkede himlen.

LÆS OGSÅ: Frygter Vesuv

Dernæst begyndte det at drysse med aske og pimpsten, og mange af de 20.000 indbyggere flygtede fra byen. Omkring 2000 blev dog, hvilket blev fatalt. På monster-udbruddets anden dag skyllede en gigantisk sky af giftige gasser nemlig ned over Pompeji og dræbte de tilbageværende indbyggere.

Nedbøren faldt dog fortsat, og da udbruddet endelig ophørte, lå Pompeji begravet under et fem meter tykt lag af aske og pimpsten. Regn omformede senere asken til en tyk cementagtig skal, som lå helt uberørt i over 1500 år.

Særdeles velbevaret
Egentlige udgravninger af Pompeji kom først i gang for et par hundreder år siden, og de er langt fra slut. Der pusles og støves stadig, og arkæologerne mangler at afdække en fjerdedel af byen.

Og under laget af aske og pimpsten er Pompeji utrolig velbevaret – ifølge eksperter den mest velbevarede i oldtidsby verden – og den giver et helt unikt indblik i, hvordan man levede på Jesu tid.

LÆS OGSÅ: Charmerende kaos

Det er en spøjs affære at gå i de ujævne gader og forestille sig, hvordan hverdagen har udspillet sig her for 2000 år siden.

Brutalt er det at se gipsafstøbningerne af dræbte indbyggere, der i dødsøjeblikket knuger hinanden eller holder sig desperat for luftvejene for at undgå kvælningsdøden.

Afstøbningerne er lavet ved at fylde de hulrum i asken, som ligene af de dræbte efterlod, med gips.

Frimodige romere
Interessant er det at besøge den store badeanstalt, hvor romernes avancerede badetraditioner med kolde og varme rum samt dampbad udspillede sig – forløberen til dagens spabade.

LÆS OGSÅ: Det paradisiske Syditalien

Bygningerne i Pompeji spænder fra det perfekt bevarede amfiteater til rene ruiner. Og indrømmet, hvis man ikke er til arkæologiske udgravninger og gamle sten, kan dele af Pompeji være lidt af en langgaber.

Men så man kan så i stedet hæfte sig ved nogle af de mange små sjove detaljer, som oldtidsbyen også indeholder. Som for eksempel de fallossymboler, der er udhugget i nogle af brostenene, og som viser vej til byens bordeller. Pompeji havde hele 24 bordeller – ikke så lidt for en by med 20.000 indbyggere. I dag kan man se, at flere af bordellerne var dekoreret med erotiske fresker, og at de gamle romere såmænd var ganske seksuelt frimodige.