Ifølge en række passagerer brød kaptajnen om bord på krydstogtskibet Star
Princess en af de vigtigste regler for søfolk under et cruise i Stillehavet
nær Galapagosøerne.
For på trods af, at tre ornitologiske interesserede krydstogtgæster med kikkerter orienterede besætningen om, at så Adrian Vasquez og hans venner i havsnød i en lille fiskerjolle på 10 fod, så reagerede man aldrig, og de blev overladt til sig selv og døden.
18-årige Vasquez var den eneste mirakuløst overlevende på 'Fifty Cents', da han blev reddet efter 28 dage til havs. Ni dage efter at han havde måtte smide sine to venners lig over bord.
LÆS OGSÅ: Se også: Falklandsøerne afviser enorm prinsesse
Men det havde ifølge The Guardian ikke behøvet at gå så galt. Den unge overlevende bekræfter, at han og hans venner havde set krydstogtskibet og tydeligt signaleret med sin røde t-shirt og orange redningsvest. Det stemmer fuldstændig overens med historien fra de tre fuglekiggere om bord på Star Princess, der er ejet af rederiet Carnival Corporation, som også ejede det forliste Costa Concordia.
LÆS OGSÅ: Se også: Virus løs på krydstogtsskib
- Jeg kunne se denne mærkelige lille båd og mindst en person, der stod op og vinkede med et stykke stof over hovedet. Op og ned. Vi kunne se, båden ikke bevægede sig - nettene var trukket op på båden, og der var tilsyneladende ingen net i vandet. Så vi begyndte at spørge os selv, om det var en strandet båd, der havde brug for hjælp, siger Jeff Gilligan fra Portland, Oregon til The Guardian.
LÆS HISTORIEN HER: Se også: Nødstedt Teenager overlever 28 dage i jolle
Han kontaktede sammen med sine venner de amerikanske myndigheder, da skibet ikke vendte om, men intet skete.
Den unge Adrian Vasquez fik forlænget livet om bord på 'Fifty Cents', der et voldsomt uvejr ramte båden få dage senere. De gav ham mulighed for at samle frisk vand, og så spiste han de rå fisk han kunne fange med nettene for at holde sig i live.
Til sidst blev han fundet af fiskere fra skibet Duarte V. Her var han ikke længere ved bevidsthed.
- På dette tidspunkt kan vi ikke verificere historien, og vi foretager nu en intern undersøgelse, lyder det fra rederiet Carnival Corporation.
