At sætte sig ind i et cockpit og tage kontrollen over et fly er et rigtigt
mandejob. Det er der i hvert fald mange, der synes, og antallet af
kvindelige piloter udgør blot en brøkdel af de mandlige.
Men de, der er gået hele vejen, vil have samme respekt i jobbet som deres mandlige kolleger, hvilket altså ikke altid er tilfældet.
SE OGSÅ: Se også: TV: Hvad synes piloten om de sexede stewardesser?
Men som denne historie vil vise, er der som passager al mulig grund til ikke gøre noget nummer ud af, at personen med styrepinden i hænderne ikke har noget Y-kromosom.
Således oplyste brasilianske Trip Airlines tirsdag, at en af deres kvindelige piloter havde smidt en mand ud af flyet før takeoff. Han havde angiveligt været ualmindligt højlydt og bramfri i sin kritik af kvinders evner til at flyve.
SE OGSÅ: Se også: TV: Så galt kan det gå under turbulens
De andre passagerer blev en time forsinket, da hændelsen i Belo Horizonte Airport trak ud, før man kunne fortsætte til delstaten Goias, oplyser msnbc.com.
Trip Airlines oplyser, at man ikke vil tolerere upassende bemærkninger om nogen af de 1.400 kvinder, der arbejder for selskabet - de allerfleste dog ikke som piloter.
SE OGSÅ: Se også: TV: Hvor er faldskærmen når flyet styrter?
