Persondata politik

Vildt westernshow i Nordtyskland

Cowboys og indianere kæmper mod banditter i nedlagt kalkbrud i køreafstand fra Sønderjylland

« Forrige
Næste »

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

Der er dømt rygende Colts, indianere i fuldt galop, vilde cowboystunts krydret med pyrotekniske finurligheder, når sommerens udgave af Karl May-Spiele hen over sommeren kører i den nordtyske lilleby Bad Segeberg.

Karl May, der døde i 1912, er en af Tysklands bedst sælgende forfattere gennem tiderne. Og hans mange westernhistorier om apache-høvdingen Winnetou og hans hvide ven og blodsbror, Old Shatterhand, har bjergtaget generation efter generation af drenge i hele det tysksprogede område.

Scenen for Karl May-westernshowet i Bad Segeberg er sat i et gammelt kalkbrud, der danner baggrund for et stort udendørs teater.

Vilde effekter
Bad Segeberg ligger mellem Neumünster og Lübeck i Slesvig-Holsten, godt 45 minutters kørsel fra motorvejen E45. Dermed er westernshowet inden for rækkevidde for folk, der enten ferierer i Sønderjylland eller har brug for en familievenlig pause i bilferien med kurs mod Sydeuropa.

LÆS OGSÅ: Togrøvere og seksløbere i Sverige

Det vilde westernteater er en ren opvisning i special effects med stuntmen, forklædt som cowboys og indianere, der udkæmper ildkampe til både fods og på hesteryg samt eksplosioner og ild.

Årets show hedder 'Winnetou II' og bringer apachehøvdingen og hans hvide blodsbror til de amerikanske sydstater, hvor de jager den bandit, der dræbte Winnetous far og søster.

Jagter ond morder
Jagten på uslingen fører dem sydover mod Mexico, hvor de undervejs møder voodoo-præstinden Marie Laveau.

Sammen med Winnetou og Old Shatterhand rider den gamle spejder Old Death, der leder efter sin forsvundne bror.

Ud over voodoo-præstinden og dennes hjælper, Massa Bob, falder heltene også over en skjult guldmine.

En togafsporing bliver det også til i Slesvig-Holstens vilde westernshow.

Selv om showet foregår på tysk, er det kun en mindre hindring. For det er bygget op som en klassisk westernfilm uden de dybere finurligheder. Det er de gode mod de onde. Og det går hedt for sig ved den nedlagte kalkmine i Bad Segeberg.

Populært

Showet bliver i gennemsnit besøgt af 300.000 gæster hvert år. Det fylder 60 i år.

Det kører fra 23. juni og frem til midten af august. Der spilles torsdag til lørdag med to daglige forestillinger – hhv. kl. 15 og kl. 20.

Søndag er der en forestilling kl. 15.

De billigste billetter koster 14 euro (105 kr.) – de dyreste 25 euro (186 kr.).

Vil man overnatte, er der både vandrerhjem, hotel og campingplads i Bad Segeberg.

Se mere på karl-may-spiele.de

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik