Se passageren gramse på sikkerhedskontrollanten - i videoen herover
-------------------------------
I de senere år har vi fra USA hørt ikke så få historier om, hvordan flypassagerer i alle aldre og køn har følt sig udsat for overgreb, når lufthavnens sikkerhedskontrollanter er gået grundigt til værks med kropsvisitationerne.
LÆS OGSÅ: Se også: Måtte smide bleen i sikkerhedskontrollen
Men i Southwest Florida International Airport ville en kvinde det anderledes. For da hun skulle gennem sikkerhedskontrollen, og en TSA-ansat angiveligt befølte hende lidt for upassende, gav hun igen af samme skuffe.
SE OGSÅ: Se også: TV: Er denne treårige fra al-Qaida?
Carol Price stillede sin håndtaske ned, og begyndte helt uden forgående accept at overgramse den kvindelige agent.
- Det var en kundeklage over en ekstremt upassende kropsvisitering, siger Carols advokat, John Mills, til NBC-2.
LÆS OGSÅ: Se også: Glemte pas - brugte sin iPad
Han siger, at hans klient først blev befølt på både kønsdele og bryster af en anden TSA-kontrollant.
- Hun befølte ikke agenten så voldsomt, som hun selv havde været udsat for, lyder det.
Og Carol Price ved faktisk, hvad hun taler om. For hun har selv arbejdet i samme lufthavn som sikkerhedskontrollant, og hun siger, at de ikke overholdt gældende regler for passende opførsel. Hun har i øvrigt en mistanke om, at befølingen var en personlig straf, da hun ikke kom lige godt ud af det med alle kollegerne, da hun arbejdede i lufthavnen.
LÆS OGSÅ: Se også: 85-årig blev nøgenvisiteret
Desuden var Carol Price særligt sensibel den dag, da hun skulle til sin brors begravelse. Hun nåede dog ikke flyet, da hun efterfølgende blev sat i fængsel.
