Persondata politik

Englands sidste krydstogtskib pensioneres

Engang dominerede briterne de syv verdenshave. Næste år går det senest byggede engelske krydstogtskib på pension

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

- Rule Britannia, Britannia rule the waves!

Briternes skibsbyggeri var engang imperiets stolthed. Men det er i sandhed mange år siden.

Og det sidste krydstogtskib, der forlod et engelsk værft, var MS Vistafjord, der i 1973 blev døbt i den nordengelske arbejderby, Newcastle upon Tyne.

Skibet, der senere fik navnet Saga Ruby, skal nu efter knap 40 år og mere end fire millioner sømil pensioneres.

LÆS OGSÅ: Se også: Love Boat skulle ende som skrot

- Saga Ruby har fornøjet krydstogtpassagerer i 40 år. Men at drive en skib af en sådan alder og samtidig imødekomme de standarder vi og andre sætter, er blevet en stadig større udfordring. Derfor har vi besluttet, at hun skal pensioneres med værdighed om 18 måneder, siger Robin Shaw, direktør for Saga Cruises.

Skibet betragtes som en antitese til de moderne og enorme krydstogtskibe med plads til 4.000 passagerer, og det er blevet beskrevet som et fartøj fra en tid, hvor et skib lignede et skib og ikke et nyere boligbyggeri.

SE OGSÅ: Se også: TV: Her er Costa-rederiets nye mastodontskib

Ved første verdenskrigs afslutning byggede briterne flere skibe end alle andre lande i verden tilsammen, og så sent som i 1960'erne var der mere end 50 skibsbyggere på de britiske øer.

Men industrien blev hårdt ramt i 1970'erne og 1980'erne, og i dag er antallet af skibsbyggere reduceret til en tiendedel.

LÆS OGSÅ: Se også: Krydstogt for enhver smag

De store krydstogtskibe bygges i dag i store træk af fire store spillere på verdensmarkedes: STX Europe (Frankrig og Sydkorea), Fincanteri (Italien), Meyer Werft (Tyskland) og Mitsubishi Heavy Industries (Japan).

Saga Ruby afsejler sidste gang fra Southampton på et 31 dages krydstogt til Caribien 7. december 2013, oplyser Telegraph.co.uk.

LÆS OGSÅ: Se også: Ti skønne minicruises

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik