Det er altid rart at have penge tilovers efter en ferie. Men ikke altid lige
praktisk, hvis du har været i udlandet og er vendt hjem med lokal valuta.
For mens chancen for at få brugt pengene igen, hvis du ligger inde med euro eller engelske pund er ganske stor, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at du igen får brug for de egyptiske pund, de indonesiske rupiah eller de jordanske dinar.
LÆS OGSÅ: Se også: Ti enkle tips til at spare penge på rejsen
Men hvornår kan det betale sig at veksle pengene tilbage igen?
Ifølge Joakim Husted fra vekselfirmaet Forex Bank, er der flere faktorer, der spiller ind. For ikke blot skal du naturligvis overveje, om du agter at rejse til det pågældende land igen, men også tage i betragtning, at den fremmede valuta helt kan udgå eller falde nævneværdigt i værdi.
LÆS OGSÅ: Se også: Hotte valutaråd
- Det har jo ikke været tilfældet for den svenske krone, der er steget meget, mens det ikke er tilfældet for en lang række andre valutaer, siger Joakim Husted, der ikke er bleg for at anbefale danskerne at tømme skufferne og lægge vejen forbi vekselformaet. For det er ikke småpenge, vi har liggende derhjemme.
LÆS OGSÅ: Se også: 13 klassiske budgetfejl på ferien
En undersøgelse viser således, at vi i gennemsnit har 1.241 kroner liggende i skuffen.
- Og samlet set har danskerne rejsevaluta liggende for flere milliarder kroner, vurderer Forex-landechefen, der understreger, at vekselfirmaets kunder, der har vekslet til en fremmed valuta hos dem, kan veksle gebyrfrit tilbage til danske kroner, mens alle andre betaler et vekselgebyr på 45 kroner.
En lignende undersøgelse foretaget af rejsesøgemaskinen Skyscanner viser således, at briterne i gennemsnit har fremmed valuta for 54 pund svarende til 505 kroner per person liggende i en skuffe derhjemme. I alt cirka to milliarder euro.
Og mens 89 procent af briterne har penge med hjem, så glemmer en ud af tre at tage disse penge med på deres næste rejse.
Det skal der nok også være en række danskere, der gør.
